Når jeg spiser så læser jeg typisk Anders And blade. Ikke pga. deres spændende historier (De eneste der er værd at læse, næsten, historiemæssigt er dem der er skrevet af Don Rosa.) men pga. at jeg ligeså godt kan udnytte tiden til at læse et eller andet. Dog tager det ikke lang tid nok at spise til at jeg eller man kan læse noget der kræver stor koncentration. Også pga. at der ofte er et fjernsyn i baggrunden eller noget andet forstyrrende.

Men af og til opdager jeg alligevel noget filosofisk (eller lingvistisk) interessant i min Anders And bladslæsninger. I dag opdagede jeg en anvendelse af et princip jeg har identificeret i sproget. Uheldigvis kender denne “kloge” computer ikke noget til dette princip, og det gjorde geniet Gearløs heller ikke. (Rettere: Dem eller den der skrev historien gjorde ikke.)

Anvendelsen kan ses to steder. Det andet sted er billede 4 og 5. Det første sted er billede 1, 2 og 3.

Anden instans

George: Hurra! Jeg har bygget den klogeste computer i verden!

Computeren: Fejl! Den klogeste computer i universet!

Hvis man tillader sig at tolke “verden” til at betyde Jorden, så følger Georg’s påstand af computerens påstand. Derfor er det en forkert af computeren, at sige at det er en fejl hvis vi med fejl forstår forkert. Hvis computeren har ret i at den er den klogeste i universet, så er den også den klogeste på Jorden (og alle andre steder). (Jorden er et subsæt af universet.)

Det der sker er at George lavede et udsagn som godt kunne laves stærkere, og det der det computeren mener er en fejl–Ikke at hans påstand er forkert.

Hvis man ikke laver tolkningen om at verden betyder Jorden, så duer eksemplet ikke. Men så giver historien ikke mening, da verden og universet således betyder det samme.

Første instans

Georg: Sådan! Nu skal jeg bare tilslutte trevejssimulatoren til kvantemekanismen, så er tingesten klar.

Computer: Fejl fejl fejl! Det hedder computer, ikke tingest!

Computeren brokker sig over, at Georg ikke sagde det stærkere (mere specifikke) udtryk ‘computer’ i stedet for ‘tingesten’. Det er ikke forkert, at det er en tingest. Alle ting er tingester; Tingest er et synonym for ting med nogle lidt andre konnotationer.

Mere om princippet

Jeg har i længere tid arbejdet på en artikel om sprogets princip om det stærkeste udsagn men tidspres for tiden (eksamener) gør det svært at finde tiden og motivationen til at lave en så dybdegående sproglig analyse.