Samfundets hellige ord.


Samfundets hellige ord.

Af Emil Kirkegaard

Når man diskuterer, har man måske bemærket, at folk har det med at klynge sig til en række bestemte ord. Disse ord, som jeg kalder for “hellige ord”, er ord, hvis godhed eller sandhed er taget for givet, og at de altså ikke behøver at blive begrundet. Eksempler på hellige ord er respekt, diskrimination og demokrati. Hvis man diskuterede ytringsfrihed med især muslimerne, har man opdaget, at de næsten kappes om at fortælle en, hvor krænkende og diskriminerende tegningerne af Muhammed var.

Spørger man nærmere ind til, hvad de mener med krænkede, eller hvis man bemærker, at det ville være umuligt at have samfundskritik uden at krænke nogen, får man næppe noget svar.

Disse ord er dette samfunds hellige ord og er nærmest dogmatiske.

Hvis man ser på det i et lidt større perspektiv, kunne man måske slutte sig til, at alle, eller de fleste samfund, har en række hellige ord, som ikke må fornærmes og bag disse ord med uendelig godhed, kan alverdens grusomheder gemmes. Hvis man tænker på Europas historie, kan man hurtigt se et af ordene i aktion – Gud.