Af Emil Kirkegaard
Det virker for mig at se, som at teismens rolle i den seriøse filosofi er ikke-eksisterende. Teisme virker mere som et samlet bogeksempel for forkert logik – et sted hvor man kan kan finde næsten alle former for fejlslutninger og dermed lære af deres fejl, for derefter at komme videre til den seriøse filosofi.1
Og dog har jeg til tider leget med ideen om at lege teist for en stund, blot fordi at jeg kan lide rollen som djævlens advokat (det uforsvarliges advokat). Jeg er indtil videre altid sluttet med den konklusion, at det ville være spild af min tid at bruge den på sådan noget nonsens. Netop af samme grund har jeg ikke allerede skrevet en tilbagevisning af alle de typiske teistiske argumenter, da det er ufrugtbart.
Hvis teorien om at religion primært skyldes følelsesmæssige faktorer, og at følelsesmæssige faktorer aldrig eller meget sjældent er rationelle, så ville vi finde at alle teistiske argumenter er stupide, selv overfladisk set, og det er netop hvad vi finder.
1Erkendelsesteori, metafysik, universeller, psyko-fysiske problem etc.