“Jeg vil ikke på arbejde, men jeg gør det alligevel”

“Viljen er det der styrer kroppen”

Hvordan kan disse to sætninger forenes uden en umulighed opstår?

Umuligheden ligger i, at alt man gør er det man vil, samtidig med at man gør noget man ikke vil. Der er to primære problemer her, denne ene er man og det andet er vil. Jeg vil ikke behandle personligheds-problemet her, samt primært er: Hvad er en person?

Jeg vil behandle problemet med viljen, først vil jeg lige lave en indvending imod definitionen øverst. Visse muskler i kroppen kan ikke styres, de såkaldte glatte muskler, som fx sidder i halsen. Disse muskler er undtaget i definitionen, således at viljen er det som styrer kroppens styrbare muskler. Det lyder dejlig cirkulært. Viljen styrer de muskler, som den styrer.

For det andet, så er der tale ikke om viljen, men om underliggende motiver til viljen. Når min mor ytrer sig om, at hun ikke ønsker at gå på arbejde i dag, så mener i hun virkeligheden at hun har nogle motiver, der siger, at hun ikke vil på arbejde. Samtidig har hun også nogle motiver, som siger at hun skal. Viljens handling er altid den faktiske handling der sker. Man har vurderet at det var det samlede største gode.

Med andre ord, så var hendes trang om at tjene penge, samt alle de goder det giver, større end det u-gode der ligger i ikke at tjene penge.