Jeg har tidligere set nærmere på deduktivisme og induktivisme. Med deduktivisme mener jeg troen på, at det ”fundamentale” ræsonneringssystem er deduktiv ræsonnering. Med induktivisme mener jeg troen på, at induktion er det fundamentale ræsonneringssystem.

Det er generelt troet, at det er umuligt at bevise induktion vha. (kun) deduktion. Det vil måske undre nogen at det omvendte ikke er tilfældet. Deduktion kan nemlig godt bevares via induktion. Det vil foregå sådan her: Man observerer at når folk ræsonnerer på en bestemt måde (i.e. med et bestemt mønster), og det netop den måde virker (i.e. altid når præmisserne er sande også har en sand konklusion, så er argumentet deduktivt gyldigt.

Hvis man skal lave det mindste antal antagelser til at starte med mht. ræsonneringssystemer, så er det derfor en god ide at antage induktion i stedet for (induktion og deduktion) eller kun deduktion.