Memetik og Metafilosofi


Jeg har lige opdaget, at WP har kategoriseret memetik som pseudovidenskab.1 Kilderne ser ud til at være i orden. En af kilderne er i en bog redigeret af Michael Shermer.2 Jeg vil derfor fjerne memetik fra min videnskabskategori. Dog implicerer det ikke, at memetik derfor generelt er ubrugeligt eller forkert, blot at det ikke er på et videnskabeligt plan (endnu?), og at det ligner videnskab på visse måder. Et problem ved memetik er, at det er så utrolig svært at samle empirisk evidens bortset fra ting som kædebreve. Derfor kan teorien eller ”frameworket” godt have en stor forklaringsværdi.

Memetik bør måske derfor enten sættes under filosofi eller blot have en kategori for sig selv. Det er kan være en såkaldt ”upcoming science”. Det vil tiden vise. Tidligere videnskabelige teorier har også gået under titlen ”pseudovidenskab” fordi, at der ikke var nok evidens bag dem. Senere fandt man noget evidens (fx pga. teknologisk fremskridt der gjorde det lettere at indsamle evidens) og teorierne blev derfor accepteret som rigtig videnskab.

Man kan måske se filosofi som en mere generel undersøgelse af hvad som helst, og som af og til udklækker nye områder som senere bliver accepterede som videnskab. Man bør huske på, at naturvidenskab som det er kendt i dag engang var en del af filosofien; naturfilosofi kaldte man det.

2The Skeptic encyclopedia of pseudoscience, Volume 2, http://books.google.com/books?id=Gr4snwg7iaEC&pg=PA664#v=onepage&q=&f=false

,