Nogle tror, at man kan forøge ateismens tilslutning ved at diskutere med religiøse på deres fora. Men jeg mener, at dette er nytteløst. Hvis man virkelig ønsker at kæmpe for ateismen i samfundsmæssig kontekst, så er det nytteløst eller næsten nytteløst at diskutere med troende. En person hvis tro allerede er groet fast kan formentlig ikke befries fra dens lænker. Det er bedst at tage fat, før troen gror fast.
Det er et alment kendt faktum, at kendskab til naturvidenskab vil forøge ateismen, således bør en ateist kæmpe for udbredelsen af naturvidenskab i skolerne. I skolerne findes personerne hvis tro ikke allerede er groet fast eller i hvert fald groet fast i mindre grad end hos de voksne.
Endvidere kan man ikke tilslutte sig en holdning, hvis man ikke ved hvad den holdning er, derfor bør man også kæmpe for at udbrede en lære om ateisme. Taget i betragtning af at ateisme er en meget større religiøs-holdning end fx jødedommen, set på verdensplan og især her i norden.
4 svar til “Hvorledes bør man forøge ateismen i befolkningen?”
På de lave klassetrin i folkeskolerne arrangeres der ofte kulturuger, hvor de går i kirke og synger salmer. Det betegnes herfra som religiøs indoktrinering i skolen.
Eftersom børn i den alder (7-12 år) er meget modtagelige og sjældent selektive, er det smart fra kirkens side at arrangere disse uger i den alder.
Deres hensigt er sandsynligvis, at de på længere sigt vil rekruttere nye medlemmer til folkekirken. I kraft af deres unge alder er det lettere for folkekirken at rekruttere disse. Jeg mener, at der slet ikke skal være sådanne uger.
På samme måde mener jeg, at konfirmationen og dens forberedelse ikke skal foregå, mens vi går i skole. Det er de færreste elever på syvende klassetrin, som har gjort sig nogle overvejelser i livet og tænker kritisk.
Det kan jeg kun erklære mig enig i.
I 1914 blev der lavet en undersøgelse hvor 1000 mænd fra “American Men Scientince” blev spurgt om deres religiøse eller a-religiøse holdning. 40% troede på en personlig Gud, 40% troede ikke og 20% var usikre. En ligende undersøgelse blev lavet i 1996. 40% troede på en personlig Gud, 45 troede ikke og 15% var usikre.
Dog 10% havde en universitets udd. i 1914, men 27% i 1996. Langt flere havde en gymnasiel uddannelse i 1996 sammenlignet med 1914.
Samtidig er der, i følge Quintin Smith, en enorm stigning i professionelle teistiske filosoffer rundt omkring på universiteterne.
I øvrigt vil jeg minde om, som du nok allerede ved, at postmodernismens børn på nogle måder har afskrevet naturvidenskaben som et faktuelt epistemologisk fundament, (det kan bl.a. ses ved Bath skolen og “the strong programme”, begge skoler bevæger sig indenfor sociologien, hvor teorier som eks. SCOT og ANT har været dominerende). Man kan ikke tale om det som en egentlig grundlæggende forandring af vores livsopfattelse, men der er en gruppe af humanister som har mindre tiltro til naturvidenskaben, på trods af dennes teknologiske udvikling (teknologi og videnskabelige erkendelser hænger tit sammen).
Jeg ved ikke lige hvad dine tal skal vise. Det er rimelig velkendt at % af ateister er steget kraftigt ifht. tidligere, især i starten af 1900-tallet. Men if. Gudstro i Danmark (en bog), så er ateismen ikke steget siden 80erne i Danmark. Den er faktisk faldet lidt ifht. deres tal. Men siden at de ikke har oplyst relevante statistiske data, så kan man ikke se om dette fald er signifikant eller ej (indenfor måleusikkerheden eller ej).
Der er en masse teistiske filosoffer i feltet philosophy of religion. Ikke overraskende da dette felt mere eller mindre bare går ud på, at rationalisere sine irrationelle religiøse overbevisninger.
I øvrigt, så ville man kunne forøge ateismen i samfundet ved at få gennemsnits intelligensen til at stige, da intelligens har en ret velkendt positiv korrelation med ateisme.