Om selvkontrol og vilje


Vi mennesker kan godt lide, at have indflydelse på vores liv. Vi mener, at vi vælger vores holdninger efter nogle grunde. Nogle psykologer har endda ment, at indflydelse på sit eget liv er en betingelse for at opnå lykke.

Alle mennesker har nogle såkaldte subjektive holdninger om nogle ting de godt kan lide, fx musik og mad. Vi kan godt lide at se det sådan, at vi selv aktivt har valgt disse ting. Men hvis man ser tilbage i tiden, kan man ofte finde den eller de ting eller forhold der gjorde, at man valgte noget.

For at tage et eksempel, så kan jeg sige, at jeg godt kan lide Pink Floyd musik. Jeg har måske selv valgt, godt at kunne lide Pink Floyd. Men hvis man kikker tilbage i min historie, vil man finde, at dengang jeg var mindre, spillede mine forældre ofte Pink Floyd for mig, når jeg skulle sove eller sov. Vi kan dermed anse Pink Floyd musik som klassisk betingning. Normalt ville Pink Floyd musik ikke få en til at sove eller blive rolig, men fordi at Pink Floyd musik blev spillet i korrelation med at jeg blev rolig, så har jeg musik udviklet en klassisk betingelse for at blive rolig når jeg hører Pink Floyd.

For at vende tilbage til det med viljen, så er der spørgsmålet om kausal-sammenhæng. Fik det at jeg hørte Pink Floyd da jeg var mindre mig til at kunne lide Pink Floyd, eller valgte jeg at kunne lide Pink Floyd fordi, at jeg havde hørt det?