Blandt alle fænomener i verden, og dem der behandles i filosofien, så er tanker om sindet et al stærkt overrepræsenteret. Jeg mener, at der i filosofien sker en stærk overvurdering af sindets vigtighed, thi hvis man observerer universet så vil jeg ikke se sind, men det modsatte, tankeløs materie. I alle filosofiens områder plages man af denne fiksering på sindet. I ontologi kræver sindet af og til særbehandling og kræver dermed sit eget ontologiske eksistensplan, såkaldt dualisme. Der er tilmed dem der mener, at der kun findes sind eller ting der er i sindet – idealisme.

Som om, at det ikke vær nok, så plages nutidig filosofi af problemer som ‘the hard problem‘, om hvorledes der opstår en subjektiv forståelse ud fra ‘død’ materie. I religionen hæves sindet også af være af kolossal betydning, så stor betydning af de fleste guder nu om dage består af ‘rent sind’, hvor så end det er.

Jeg kalder til kamp imod denne overdrevne fokusering på sindets betydning i verden. Sindet er ikke vigtigt. Verden af fuld af ikke-sind. Det eneste sind vi har kendskab til, er menneskets eget, eller måske dyrenes på Jorden. Blot fordi, at man ikke kan erkende noget uden at gøre brug af sindet, så betyder det ikke at sindet er vigtigt, på samme måde, som at man ikke kan leve uden ilt, skulle ilt så da være det vigtigste i tilværelsen?

Det er på tide, at fokus drejes væk fra os selv og ud på den verden vi lever i. Vis at vi kan leve uden at fokusere på os selv, som om, at vi var af særlig betydning.