Jeg har tidligere brugt en analogi med et hus for at forklare hvordan en verdensbillede kan anses.1 Nederst i et hus ligger der nogle grundsten og nederst i et verdensbillede ligger der nogle aksiomer. Man kan sige, at grundstenene er fundamentet til huset og at uden disse ville huset falde. Det samme er tilfældet med et verdensbillede. Hvis man har bygget sit verdensbillede op omkring sandheden ‘gud findes og er kærlig’, og at denne viser sig at være falsk, så vil alle sandheder som benytter sig af denne sandhed som begrundelse være uden begrundelse – de vil falde sammen præcis som et hus man fjernede underlaget under.

Jeg vil nu udvide analogien med en forklaring på inkonsistente udsagn. Et udsagn forstås som inkonsistent med et andet udsagn hvis disse resulterer i en selvmodsigelse. I vores hus analogi kan vi anse inkonsistente udsagn som magneter der frastøder hinanden. To inkonsistente udsagn vil skubbe hinanden fra hinanden, og hvis man alligevel forsøger at bygge et hus ud af dem, vil de rive huset ned.

Magneter kan dog, så vidt jeg ved, have to ‘værdier’, positiv og negativ. To ens værdier vil frastøde hinanden. I filosofien er det dog ikke så simpelt, at der altid kun er to muligheder, ofte vil der være mange muligheder som alle er inkonsistente.

1Se Kort om grundantagelser 1-3