For dem der er i tvivl, så er det ekstra S der if. Politikens Nudansk Ordbog (2005) og dansk sprognævn. Men hvis man ser på hvad folk faktisk skriver, så er der frit valg for if. Google er forskellen i brug stort set ikke eksisterende, link og link. Jeg vil i fremtiden bruge den korte version, da der ikke er nogen grund til et ekstra S hvor det intet gavner.

12 Responses

  • Kristian

    Så du vælger bevidst at lave en stavefejl, fordi andre laver stavefejlen? Det virker mærkeligt; hvorfor ikke stave ordet korrekt, nu man kender stavemåden, og nu det ikke er slang?

  • Emil Kirkegaard

    Det er ikke en stavefejl hvis fordelingen mellem anvendelserne er 50/50. Desuden er jeg ikke så glad for ordet stavefejl da det har unødvendige konnotaive betydninger om at man bør undgå dem. Nogle gange er det en god ide at undvige fra standarden, det er netop det en stavefejl er, en ikke-standard stavelse af et ord.

  • Thomas

    Hvis du bevidst vælger at gøre noget andet end det dansk sprognævn siger der er rigtigt, kan du lige så godt begynde at stave alle ord bagfra. Dansk sprognævn styrer sproget i Danmark og har derfor ret i alt, hvad der har med det danske sprog at gøre. Google har ikke ret bare fordi danskerne ikke er klar over, hvad der er det rigtige.
    Du kan foreslå dansk sprognævn at lave valgfrihed mellem ét s og to s’er. Dansk sprognævn plejer at være gode til at tilpasse det danske sprog i forhold til befolkningens brug af det.
    F.eks. er det på et tidspunkt blevet tilladt at skrive kikke/kigge og udsagnordet “at google” er blevet tilføjet i sproget.

    Du kan ikke rende og lave dine egne tilpasninger af sproget. I så fald vil det blive opfattet som en stavefejl.

  • Emil Kirkegaard

    “Hvis du bevidst vælger at gøre noget andet end det dansk sprognævn siger der er rigtigt, kan du lige så godt begynde at stave alle ord bagfra.”

    Spar mig for sådan noget sludder.

    “Dansk sprognævn styrer sproget i Danmark og har derfor ret i alt, hvad der har med det danske sprog at gøre.”

    Jeg er uenig i at de har ret i alt hvad der har med det danske sprog at gøre. Hvis de fx kom til at slette ordet “de” i deres retskrivningsordbog, ville du så virkelig mene, at alle der skriver “de” laver en stavefejl? Jeg har ikke snakket om hvorvidt Google har ret.

    Det du tror på, om du er klar over det eller ej, er en autoritetsteori om sprog. Jeg tror på en anvendelsesteori. Det har jeg skrevet om tidligere hvor jeg undersøgte en række forskellige teorier om hvad der er sandhedsskaberen (truth maker) om sætninger af typen “”de” er stavet rigtigt.”.

  • Jesper

    Har du overvejet at lave en tilsvarende søgning på fx Infomedia? Jeg antager – muligvis helt forkert – at stavningen overordnet er bedre der, hvis altså “bedre stavning” er i overensstemmelse med Dansk Sprognævns retningslinjer.

  • Emil Kirkegaard

    Nu kendte jeg ikke lige til den side, men en hurtig læsning af den fortæller mig, at det kræver et abonnement (glimrende eksempel på elendig stavning pga. fransk oprindelse) hvilket jeg ikke har. Jeg kan derfor ikke lave en søgning. Det kan være at du kender nogen der kan lave en sådan søgning?

  • Jesper

    Det viser sig at man automatisk er abonnent, når man læser på AU og er oprettet som bruger på Statsbiblioteket. Søgningen jeg foretog dækker de sidste 12 måneder, i alle de store dagblade og aviser og resultatet var som følger:

    Åndssvag 464, åndsvag 20.

    Nu er jeg ikke helt klar over, hvor omfattende et materiale der søges i, men jeg tror, at det er fuldtekst fra nyheder, artikler, kronikker og måske endda debatindlæg. Jeg kan se, at de første “stavefejl” er at finde i medier som “Gamers-Globe.dk, Dagbladenes Bureau, Politiken.dk og EkstraBladet.dk” – det er i hvert fald hvad der angives som kilde.

    Men det er da ret tankevækkende at forskellen er så stor. Nu har jeg ikke så meget viden om sproget, og kender hverken autoritets- eller anvendelsesteorien, men kan godt gætte mig til nogle overordnede synspunkter. Vil du stadig – på baggrund af de nye data – fastholde dit synspunkt? Det lader til (her er metodisk usikkerhed), at sproget er væsentligt bedre i aviserne end på nettet. Af de to staveformers anvendelse er den “korrekte” tilsyneladende mest udbredt blandt aviserne skribenter.

  • Emil Kirkegaard

    Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig de tal du finder. Det sprog der benyttes i mere seriøse udgivelser er mere kontrolleret end det sprog som folk bruger i deres hverdag. I mere seriøse udgivelser finder man derfor færre ord som ikke er i overensstemmelse med hvad folks foretrukne autoritet siger (Dansk Sprognævn (DSN) i dette tilfælde.)

    Så der kommer spørgsmålet om hvilket dansk man gerne vil skrive. Vil man gerne skrive det dansk som der bruges i mere seriøse udgivelser, så bør man bruge åndssvag med to S’er. Men jeg er ikke specielt interesseret i at emulere et dansk brugt i noget bestemt sted, og jeg vil fortsætte med at bruge det dansk som er mest praktisk efter visse kriterier. At dette dansk nogle gange indeholder ‘fejl’ (=uoverensstemmelser) ifht. det dansk som anvendes i mere seriøse udgivelser, er ikke noget der volder mig de store problemer.

    Ændringer i sproget kommer meget ofte nedefra, og det kan tage mange år før at DSN accepterer stavemåden “åndsvag”, selvom denne er ganske acceptabel i mindre seriøse sammenhæng. De mere seriøse udgivelser er mere konservative i deres sprogbrug. Dette er ikke noget jeg er interesseret i, altså, at være konservativ i mit sprogbrug. Jeg ser ingengrund til at fortsætte med at bruge noget blot fordi at andre gør det det, hvis der findes bedre alternativer.

    Jeg fastholder altså mit synspunkt om at “åndsvag” er en bedre stavemåde (ikke i alle situationer, men mange) end “åndssvag”.

  • Jesper

    Det lyder – fra et anvendelsesteoretisk synspunkt – som en fornuftig slutning. Personligt fortsætter jeg med anvende “åndssvag”, da dette anses som den korrekte form på universitet. I øvrigt gør det mig ikke så meget, om der er et eller to s’er.

    Jesper

  • Lars

    Kære Emil.

    “Jeg vil i fremtiden bruge den korte version, da der ikke er nogen grund til et ekstra S hvor det intet gavner.”

    Du kan ikke bare fjerne et s, da det jo er betydningsændrende. At være “ånds svag” er med andre ord at være “svag i ånden”. “Ånd svag” derimod giver ingen mening. Det ville være som at sige “sind oprivende” i stedet for “sinds oprivende” f.eks.

    “Jeg er uenig i at de har ret i alt hvad der har med det danske sprog at gøre. Hvis de fx kom til at slette ordet “de” i deres retskrivningsordbog, ville du så virkelig mene, at alle der skriver “de” laver en stavefejl?”

    Det er simpelthen så dårlig argumentation. Hvis de kommer til at slette ordet, så er det jo ikke deres intention og derfor er intet ændret. Hvis trykkeriet f.eks. laver en fejl så der mangler 2 sider i deres ordbog, så ændrer det heller ikke på sproget. Det giver ingen mening, at tillægge fejl en betydning i denne sammenhæng.

    “Det er ikke en stavefejl hvis fordelingen mellem anvendelserne er 50/50.”

    Jo, det er en stavefejl uanset hvad fordelingen er. I 2. klasse ser du nok mange børn der staver “hvad” som “vad” f.eks., men det er stadig stavefejl selvom 99 % af dem staver det forkert og 1 person staver det rigtigt. På samme måde som DSN bestemmer hvordan ord staves, bestemmer den lovgivende magt hvordan vores love er. Det er disse regler der holder samfundet oppe og som hele samfundet bygger på. Fordi alle begynder at begå den fejl at gå overfor rødt, bliver det ikke pludselig lovligt. Hvis vi for fremtiden vil gøre os forståelige for hinanden er vi nødt til at følge de samme regler. Hvis folk begynder at stave alle ord som de har lyst, så har vi til sidst intet sprog.

  • Emil Kirkegaard

    Et svar til dette er vist ikke nødvendigt.

  1. Klart Sprog, Klart Sind » Blog Archive » Sindsyg feminisme i Sverige  April 2, 2010

    […] har tidligere nævnt skør feminisme, men direkte sindsyg (ikke sindssyg!) det skal man til Sverige for at finde, i hvert fald på en […]

Comments are closed.