Nogle mennesker mener, at intet sprog er bedre end noget andet sprog (eller at intet naturligt sprog såsom dansk, engelsk, tysk etc. er bedre end noget andet). Det er en lidt pudsig position og jeg ved egentlig ikke hvorfor at nogle tror det.

Jeg forestiller mig, at en sådan person også vil se på artikler (i den lingvistiske betydning), som blot værende forskellige men på en eller anden måde være lige gode. På dansk er det lidt noget rod da vi både har artikler foran og bagved ordene (mere specifikt navneordene). På engelsk (og tysk) har man kun artikler foran. Jeg forestiller mig, at hvis en englænder skulle lære dansk ville han finde dette underligt. Hvorfor bruge to forskellige systemer?

Lad os se på en eksempelsætning:

The House and a house.

Og dens danske ækvivalent:

Huset og et hus.

I begge tilfælde er der først tale om et bestemt hus, og derfor er der brugt den bestemte artikel (markeret med fed), og bagefter der er tale om et hvilket som helst (altså ubestemt) hus (igen er artiklerne markeret med fed), og derfor er der brugt den ubestemte artikel.

På dansk er den bestemte artikel altså et suffix til navneord, mens den ubestemte er adskilt og står foran.1 På engelsk er begge artiklerne adskilte fra ordene og står foran.

Gør dette så nogen praktisk forskel?

Mange vil nok ikke umiddelbart kunne komme i tanker om noget relevant. Dette viser naturligvis ikke, at der ikke er nogen praktisk forskel.

Alfabetisk sortering

En forskel jeg har bemærket er ved alfabetisk sortering af elementer, såsom en samling film eller musiknumre. På engelsk er der rigtig mange elementer under T. På dansk er elementerne ikke på samme måde samlet under et bogstav men er spredt mere ud. Dette gør en forskel når man forsøger at finde noget i sådan samling. Nogle programmer har egenskaber der gør dette til et mindre problem. Jeg kender til et, Winamp. Winamp sorterer bl.a. kunstnere (etc.) efter alfabetet. Men den ignorerer den bestemte artikel når den står i starten hvilket gør det noget hurtigere at finde ting (hvis man er klar over, at den gør det). Dette er især praktisk når visse elementer kan stå under flere navne. Det danske band The Savage Rose, fx, er nogle gange blot kaldt Savage Rose. Med Winamp‘s system finder man begge hvis man kikker under S.

Flertal

En anden praktisk relevant forskel er når der er tale om flertal. Lad os tage sætningen fra før og blot lade der være tale om flertal i begge tilfælde:

The houses and (multiple) houses.

Og den danske ækvivalent:

Husene og (flere) huse.

Her kan det måske allerede anes hvad problematikken er. Da flertal både på dansk og engelsk også angives med suffiks, så opstår der komplikationer på dansk da danske navneord derfor skal have to suffikser på samtidig. Her bemærkes det også at navneordets køn er lige gyldigt for bestemt artikel i flertal; der tilføjes (næsten?) altid -ENE. Denne komplikation har man ikke på engelsk da den bestemte aritkel ikke er et suffiks.

Bedste løsning?

Spørgsmålet er så, givet de ovenstående betragtninger, hvad der er den bedste løsning. Det har jeg ikke umiddelbart noget svar på. Det er også vigtigt at tænke på, at mulighederne for bestemte og ubemste artikler ikke er begrænset til de muligheder der er anvendt på dansk, engelsk, tysk etc. Jeg kender heller ikke til nogen grund til at tro, at den bedste mulighed er brugt i noget naturligt sprog.

Noter

1Faktisk er der tale om to forskellige suffix, da de danske navneord har køn. Suffikserne er -et og -en. Der er også tale om to forskellige ubestemte artikler ”en” og ”et”.