Nordisk sproghistorie


Jeg sad og læste lidt sproghistorie om dansk, da jeg stødte på denne hjemmeside. Den er ganske interessant for dem som er til lingvistik eller bare godt vil vide mere om deres eget sprog (gælder også svensk og norsk for mine læsere fra Sverige og Norge).

Som kilder til de informationer som er på siden henviser de til specielt to bøger hvoraf den ene ligger frit (lovligt) på nettet. Den er formentlig også værd at se nærmere på (og findes også på andre nordiske sprog). Egentlig kom jeg ind på hjemmesiden da jeg ledte efter informationer om vokalerne i det danske sprog. Jeg kunne godt tænke mig en oversigt over hvilke vokaler de forskellige bogstaver kan udtrykke samt hvordan man skal skrive disse vokaler med IPA eller et lign. system.