Metafilosofi 2


Lidt flere metafilosofiske overvejelser.

Entusiasme for ubegrundede holdninger

Det er rationelt at have entusiasme for nogle ubegrundede troer. Fordi: nogle domme kræver en masse undersøgelse før at vi opdager at de er begrundede. Man behøver ikke at tro på en dom for at have entusiasme for den. Dette ses også i videnskab hvor man ofte undersøger noget bare fordi at det er interessant.

Lege at man har en bestemt holdning

Det er meget svært at vurdere en stor ændring i et spindelvæv af troer (eng. ”web of belief”). En god ide kan være derfor være, at lade som om at man har en anden holdning end man har. Dog gider folk ofte ikke diskutere med en som diskuterer ud fra en anden holdning end den de selv har.

Dette kan man løse ved at diskutere på internet forums hvor det ofte er muligt blot at oprette en ny bruger således at ingen kan genkende en ud fra navnet og derfor ikke ved at man diskuterer ud fra en anden holdning end den man har. Det er dog måske fortsat muligt for nogle brugere at gætte hvem man er pga. en personlig skrivemåde.

Det er ikke altid nødvendigt at oprette en ny bruger, da der ofte er rigtig mange mennesker på sådanne forums og ikke alle man snakker med kender den holdning man har om emnet. Alternativt kan man også påstå, at man har skiftet holdning, eller blot være ærlig og sige at man udforsker perspektiver.

Læsning af længere værker

For at foretage en helhedsvurdering, altså en vurdering af hvilken forskel det hele ville gøre på ens spindelvæv, så kan det være en god ide at læse en længere værk for at blive en del klogere på hvordan man kan bygge sit spindelvæv op hvis man havde en anden holdning. Dette er især relevant til teorier som har mange forskellige implikationer. Eksempelvis hvilken holdning man bør have ifht. universeller (eng. ”universals”), og til sandhedsbærere.

Det er en dårlig ide at udelukkende benytte debat eller diskussion (jeg skelner ikke) til at udforske nye holdninger, da dette fremprovokerer stædighed og stolthed som let kommer i vejen for en rational søgen efter sandhed.


2 svar til “Metafilosofi 2”

  1. Kun fordi du har kaldt din blog “Klart sprog, klart sind”, vil jeg kommentere på det ovenstående: ‘troer’ er det flertal for ‘en tro’? Når du skriver ‘internet forums’, mener du så internetforummer/-fora? Når nu du lægger så stor vægt på det klare sprog, den logiske/analytiske tænkning, kræver det så ikke tilsvarende bare en lille smule bevidsthed om og præcision i det danske sprog?

  2. Hej Stokbro,

    Ja, “troer” er flertal for “tro” som mangler på dansk og gør det besværligt at omtale visse ting. Ordet har jeg dannet ud fra den mest brugte flertalsendelse -ER, andre lidt mindre brugte endelser er -R (når ordet allerede slutter på E) og -E (når ordet slutter på R). Det ville være uregelmæssigt at bruge de andre to her. Dette skulle gerne være klart for folk der behersker det danske sprog. Det er også klart ud fra kontekst, og det skulle være temmelig klart for regelmæssige læsere af min blog da jeg bruger det ord (“troer”) ofte.

    At jeg bruger visse engelske fraser ser jeg ikke som noget problem med at skrive klart eller have fokus på logisk analyse. Hvori skulle problemet ligge?