Nu var jeg en tur på Roskilde, og da jeg var derovre læste jeg naturligvis også i festivalavisen (Orange Press), og deri læste jeg diverse anmeldelser af diverse bands. Jeg kom til at tænke på hvordan de faktisk kommer frem til hvor god en koncert er. Jeg gætter umiddelbart på, at de blot sender en journalist med mere eller mindre relevant baggrundsviden til koncerten hvor han så tager del i den, og derefter laver en bedømmelse. Dette virker til at være en temmelig ringe måde at afgøre om der var tale om en god koncert eller ej, omend der er måder der er endnu dårligere (såsom at sende en person uden relevant baggrundsviden). Jeg tænker på om man ikke kunne gå en smule mere videnskabeligt til værks. Her er et meget spekulativt eksempel.

Man vil gerne finde ud af hvor vild en koncert var, altså hvor meget ‘gang i den der var’. Jeg tænker at man må kunne måle dette på diverse måder. En ide er at placere nogle kameraer rundt omkring som dækker hele koncertpladsen. Bagefter analyserer man filmen og finder et eller andet tal for hvor meget bevægelse der var på billederne. Umiddelbart kan man dog ikke bare bruge normal film, da sådan noget som scenelys vil gøre en forskel. Jeg tænker om man ikke kan bruge en eller anden teknologi der gør at man kan se varme. Ideen er at varmen repræsenterer personer og kan man således se om varmen flytter sig. Derefter kan man udregne et eller andet sammenligningstal.

En anden ide er at måle snit temperaturen på udvalgte steder (fx midt i pitten), og sammenligne den med den temperaturen den dag på det samme tidspunkt. Ideen er at jo mere folk bevæger sig, jo varmere bliver der omkring dem pga. varmeafgivelse. Udfra dette ville man få et eller andet tal som kan bruges til at angive aktivitetsniveauet.

Selvom de metoder jeg beskriver ovenover ikke dur, så ville det stadig være interessant at gå mere videnskabeligt til værks end blot have nogle mennesker foretage en intuitiv vurdering af koncerten. Ideen er naturligvis at undgå observer bias etc..

3 Responses

  • Daniel you know who

    Eller registrering af klapsalver og skrig.

  • Emil Kirkegaard

    Sure, det virker også såfremt at man gør det mens at musikken ikke spiller. Man kunne nok snildt gøre det i de pauser som de ofte ligger i mellem numrene.

  • jAST

    Interessant læsning — jeg kommer igen.

    Med det sagt synes jeg din idé, som du selv skriver, er meget spekulativ. Du prøver at kvantificere en “følelse”, en “stemning”. Jeg kan godt forstå din indgangsvinkel. Men det er ret hurtigt jeg synes tanken “bryder sammen”. Skulle bevægelse og “varme” udgøre noget “godt”? Hvad nu hvis folk er vrede og irriterede og bevæger sig af den grund?

    @Daniel:

    Klapsalver og “skrig” er vist heller ikke en måde at decifrere om en koncert er god eller ej. Hvad gør du f.eks. ved en koncert hvor der er skabt en stemning om at man klapper, og hujer og skriger, men koncerten reelt er ringe?

    Selvom jeg synes din teori er meget fin; man burde være lidt mere metodisk når man anmelder, så er der altså ikke noget der slår menneskets evne til at “beregne”. Et computer-program har ikke følelser. Det fanger ikke kommentarerne fra ham i baren der siger, “de var meget bedre igår” eller hvordan publikum interaggerer … Med andre ord: Et computer-program kan ikke sanse en koncert – og det er netop der din teori holder op med at fungere.

    Hvad angår anmeldere, så tror jeg faktisk de er temmeligt metodiske (med undtagelse af Ekstra Bladets, som man vist bare kan kalde “ringe”). De fleste gange når jeg har læst en anmeldelse af en event, en film, og den slags, så synes jeg faktisk de rammer meget plet. Måske er det fordi jeg allerede har en forventning til resultatet udfra hvad jeg har læst..?

Comments are closed.