En veninde (Helena) skrev på Facebook tidligere idag

“ironisk nok, som danskerne har en fordøm over alkoholiserede grønlænder, tager jeg til grønland for at holde fri fra druk og fester….fra danmark!”

Det hun hentydede til, er at danskere ofte har en idé om at grønlændere drikker meget. Måske fordi at man ofte ser dem på gaden, alene med alkohol, og samler pant etc., eller stående tæt på en købmænd i en stor flok, drikkende.

Så, har Helena ret eller har danskerne ret eller er noget tredje tilfældet? En søgning finder en undersøgelse fra DST fra 2009, som viser at danskere >14 år drikker gns. 11.1 liter ren alkohol/år.

Hvad med Grønland?

“Deltagernes alkoholforbrug ser dog ud til at være stærkt underrapporteret og svarer
kun til knap halvdelen af den gennemsnitlige, årligt importerede mængde på 11,7 l
alkohol pr. person. Derfor er der sandsynligvis mere end 10 % af befolkningen, som
har et forbrug, der overstiger den anbefalede mængde.” (Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Levevilkår, livsstil og helbred)

“Grønlands Statistik foretager hvert år en opgørelse over import af øl, vin og spi-
ritus omregnet til ren alkohol pr. person over 14 år. På baggrund af denne opgø-
relse kan der gives et estimat for befolkningens forbrug af alkohol siden 1960
(Grønlands Statistik 2007). I hele perioden 1969-1991, bortset fra to år med rati-
onering, var den gennemsnitlige indførsel mere end 15 liter ren alkohol pr. per-
son over 14 år med en top i årene efter ophævelsen af rationeringsordningen,
hvor indførslen i 1982-1987 var 19-22 liter pr. person. Indførslen af alkohol er
faldet siden 1989; fra i 1989 at have været 17,5 liter ren alkohol pr. person over
14 år til i 2006 at være faldet til 11,7 liter pr. person. Problemet ved et estimeret
forbrug baseret på importstatistikken er, at hjemmeproduktion af alkohol, græn-
sehandel og eventuelt spild ved lageropbevaring ikke bliver gjort op i denne stati-
stik. Det er dog sandsynligt, at både hjemmeproduktion og grænsehandel er af
mindre betydning i Grønland.” (Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Levevilkår, livsstil og helbred)

Altså, det var sandt engang at grønlændere drak meget mere alkohol end danskere (kilde), og det er nok derfor at opfattelsen florerer hos danskerne. Danskerne har simpelthen ikke fuldt med i udviklingen i Grønland. Tallene tyder dog stadig på at grønlændere drikker mere end danskere. Både mht. importtallene (som er højere for GL end DK, men det er ikke sikkert at forskellen er statistisk signifikant), og fordi at hjemmelavet alkohol ikke er inkluderet, og at dette antageligvis er mere udbredt i GL end i DK.

 

Update

Nils skriver på Facebook som svar at:

“Når folk taler om fulde grønlændere, taler de jo om folk der bor i Danmark med grønlandsk afstamning, og ikke om folk der rent faktisk bor på Grønland.”

Emil:

“De er måske de du taler om, mæn gænerelt anser danskere bare grønlændere som nogen som drækker rægtig majet. Mæn jaj kan da prøve at fende någet statistik om grønlændere i DK’s drækkevaner.” (lyddansk retskrivning)

Så hvad fandt jeg? Lidt af hvert.

http://www.udsattegroenlaendere.dk/
Ser ud tel at have engen brugbare tal.

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/socialt_udsattes_sundhed_litteraturgennemgang.pdf
Ser ud tel at have umiddelbart ubrugelige tal. Ville kræve lign. tal for danskere.

http://www.sus.dk/files/publikationer/groenlaender_rapport_0903%5B1%5D.pdf
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/2931/3/opgavePDF.pdf
Ser ud tel at ekke have nogen tal.

http://www.kofoedsskole.dk/media/88de6d74-e0fa-41ba-bffa-badc54c7c19a-Groenlaender-folder.pdf
Har tal, mæn di er vage og uden kilde.

“I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE.
Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig
på samfundets bund. Det er de socialt udsatte
grønlændere, som mange kender fra storbyernes torve,
pladser, herberger og værtshuse.”

http://www.unipress.dk/docs/managed/9788779340312/Ebog.pdf

“Man kan endelig rejse spørgsmålet,om der er emner,man skal undlade at
spørge om i en undersøgelse som denne. I den foreliggende undersøgelse er
der eksempelvis ikke blevet spurgt om alkoholforbrug eller andre misbrugs­
problemer, til trods for at det indgik i undersøgelsen fra 1972,og til trods for
at det hører med til myterne, at der blandt grønlændere i Danmark optræder
store misbrugsproblemer. Der er heller ikke blevet spurgt om vold og mis­
røgt i barndom og ungdom, selvom det fremgår af de skildringer,der findes
af de dårligst fungerende grønlændere, at dette ofte er en del af den sociale
arv (Nielsen,  1998).Når der ikke er blevet spurgt om disse forhold, skyldes
det ikke,  at jeg mener,  at det er emner, man skal undlade at undersøge og
beskrive.Men jeg mener nok, at man i så fald skal anvende andre metoder til
at indsamle oplysningerne end dem,der er anvendt her.Det kan utvivlsomt
af mange opleves som krænkende at blive udspurgt om sådanne forhold af
en anonym interviewer gennem en telefon.Og derfor er det ikke sket. ”

“Når grønlændere omtales i danske medier,  handler det næsten altid om de
grønlændere,  der ikke har kunnet klare tilværelsen i Danmark. Det handler
om de hjemløse og fordrukne grønlændere,  som ind imellem har præget
gadebilledet i de store byer.Men disse udgør et lille mindretal af de omkring
7000 grønlændere,der i dag bor i Danmark.”

“Det hovedindtryk, der står tilbage efter denne bogs mange analyser, er, at
der er mange forskellige slags grønlændere i Danmark.De fleste grønlænde­
re er socialt og familiemæssigt godt integreret i det danske samfund.De har
ægtefælle, børn og mange venner i Danmark.Og mange har et godt job, så
de økonomisk kan forsørge sig selv.Men der er også nogle grønlændere,der
er socialt marginaliserede, og der er forholdsvis mange, der er afhængige af
økonomisk hjælp fra det offentlige. Nogle grønlændere besidder mange
sociale og politiske ressourcer og er politisk aktive. Men der er også en del,
der holder sig borte fra enhver form for politisk aktivitet,og som synes præ­
get af en afmagtens tavshed.Omkring halvdelen af de grønlændere, der
lever i Danmark har en form for dobbeltidentitet, hvor de oplever sig som
både grønlændere og danskere,mens omkring en tredjedel opfatter sig pri­
mært som danskere, og omkring en femtedel opfatter sig primært som
grønlændere.”

“Ligesom uddannelsesniveauet har en selvstændig betydning,har beskæfti­
gelsessituationen det også.Til trods for,  at den foreliggende undersøgelse
næppe er nået ud til de allersvageste af de grønlændere,der lever i Danmark,
er det en meget stor del af de undersøgte,der er afhængige af offentlig hjælp.
Hvis vi kun ser på de grønlændere, der er i den arbejdsdygtige alder, viser
det sig,  at omkring halvdelen af de undersøgte modtager en eller anden
form for offentlig hjælp.Heraf modtager omkring 10 pct.uddannelsesstøtte
fra enten Grønland eller Danmark,men der er derudover 12 pct., der mod­
tager førtidspension,  18 pct.der modtager kontanthjælp,og 11 pct.der mod­
tager arbejdsløshedsunderstøttelse.Alt i alt tyder det på, at mange grønlæn­
dere har vanskeligt ved at klare sig på det danske arbejdsmarked.”

 

Altså, dær er flere på overførselsendkomster ifht. etnisk danskere. Så, circumstantial evidence for dråk, mæn entet klart. Hvis tallene findes, så fandt jeg dem ikke på ca. 30 min. søgning.