Det er min vurdering at det er på tide, at man videnskabeliggører etikken, således at man kan forklare moral på samme måde som man forklarer alt andet i verden. Begrundelserne skal ikke længere være intuition etc. men empirisk evidens.

Betragt den menneskelige moral. Grundlæggende er der to muligheder: relativisme og absolutisme.

Definitioner

Relativisme er ideen om at moral ingen grundlæggende begrundelse har, og således ikke er normativ for alle mennesker (eller intelligent væsner). Ingen moral kan siges at være grundlæggende irrationel.

Absolutisme er ideen om at der findes en normativ moral som alle mennesker bør leve efter.

Observationer

Relativismen er meget udbredt i det vestlige samfund. Det ses tydeligst i sproget, hvor udtryk som “det er din mening”, “smag og behag” er meget brugte. Absolutismen ser man ikke meget til i den vestlige kultur, men nogle gange sker det, at de kristne begynder at tale om de ti bud og den gyldne regel.

Teoriers forklaringsværdi

Videnskab forsøger at opstille teorier som forklarer data i verden. Hvordan kan vi opstille en teori som forklarer moral? Skal denne teori være baseret på relativisme eller absolutisme? Det er dette jeg vil forsøge at besvare.

Når en teori forklarer data, så betyder det, at teorien forudsiger det data. Dermed også er teorien ikke forudsiger andre data. Hvis en teori ikke forudsiger nogen data frem for anden data, så har teorien ingen forklaringsværdi. Se mere diskussion her.¹

Lad os opstille en teori baseret på absolutisme, kald denne A1. Teorien fortæller os, at der findes en bestemt moral eller etik, som mennesker bør følge. Tilmed siger den, at alle mennesker vil finde denne moral, hvis de prøver.

Dette teori er åbenlyst falsk. Alle mennesker tilskriver sig ikke til den samme moral. Nogle mennesker mener at frihed er det vigtigste, mens andre mener at lighed er. En tredje mener at kage er det bedste. Hvis vi ser på historien, så er det også tydeligt at moral har noget med kultur at gøre. Den modstand der er i kristendommen imod sex før ægteskab, går igen i de efterfølgende kulturer.

Men, vi kan ændre teorien således, at den ikke forudsiger at folk vil have den samme moral, hvis de prøver. Lad denne teori hedde A2. Jeg kan ikke forestille mig nogen måde man kan falsificere denne teori på og man kan også spørge sig selv hvilke data den så forklarer? Teorien er forklaringsmæssigt udygtig.

Et andet problem er at den antager at der findes en almen gældende moral, men hvor helt præcis er denne moral? Er den skjult i menneskers underbevidsthed, eller er den i et platonisk rige?

Lad os i stedet betragte en relativistisk moralteori. Denne teori, R1, forudser at alle mennesker vil have forskellige moralske systemer og at ingen af dem af baseret på rationel basis.

I verden observerer vi at alle mennesker har en forskellig moral til en hvis grænse. Der er visse træk såsom medmenenskelighed, modstand overfor mord, modstand mod tyveri, som går igen. Dette modsiger teorien, og den må derfor forkastes.

En ny teori R2 kan dog opstilles. Den forudser at der vil være visse fællestræk i menneskers moral og at disse kan forklares ud fra evolution. Mennesker er fysisk svage dyr. De har brug for at holde sammen for at overleve. Alle de grupper af mennesker der har været gennem tiderne som ikke har haft en arvelig modstand imod drab, er blevet udslettet fordi at individerne i gruppen dræbte hinanden. Således er der kun den gruppe tilbage som ikke udslettede sig selv.

Hvis man undersøger de forskellige moralsystemer, så vil man også finde at der ingen rationel basis er for moral. Dette er hvad R2 forudser. R2 ville have været falsificeret hvis vi havde observeret at moral har en rationel basis.

Derfor kan vi, i min meget hurtige og overfladiske diskussion slutte os til, at relativisme er den bedste forklaring på den menneskelige moral.

1Emil Kirkegaard. “Tanker om teorier”: http://deleet.dk/?p=91