(Formaterengen er ledt mærkelig.)
Dette er potensjælt en go idé. Lige en kommentar tel de som rektoren siger:
Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, kan godt se den samfundsøkonomiske fidus i ministerens forslag, men han understreger samtidig, at forslaget ikke er gratis. Det vil nemlig kræve ekstra lærerressourcer.
»Mange af vores studier kører for øjeblikket i helårsrutiner, fordi vi optager hvert hele år. Hvis vi skal til at køre i halvårsrutiner, skal vi til at køre hvert fag en gang mere. Til dem, der starter i september, og dem, der starter til februar. Kurset skal så køre to gange, og det gør man jo ikke, uden at man har dobbelt lærerbemanding. Der sidder jo ikke nogle ledige og venter på, at der kommer studerende. Vi har ikke ekstra lærerressourcer, som vi lige kan slippe, fordi de ikke har noget at lave i februar«, siger Jens Oddershede.
Han antager en paralæl modællen, som illustreret nedenånder.
Som de kan ses, så skal dær åndervises to gange om året i vært a di fire fag. Dær er mæd andre ord entet overlap mællem ‘årgangene’ (½årgangene?).
En anden mulighed er en forskudt modællen som illustreret hærånder. En sådan modæl er mulig i en ves grad måske ekke hele tiden, mæn någet a tiden. Ov i forskællig grad på forskællige uddannelser.
En forskudt modæl er besværlig pga. de faktum, at nogle fag er nødvændige at have haft før at man kan tage de næste fag. Fx i forbendelse mæd redskabsfag i naturvidenskab (fx kalkulus). Mæn, de er muligt at lave en blandeng (lad os kalde dæn 1-2 2-1 modællen) a di to ovenstående modæller som tager delvist højde for dette. Dænne er ledt mere kompliseret fordi at de er nødvændigt at man tager mere end et fag a gangen før at dæn virker. Dette er dov ekke någet problem i praksis. Dænne er illustreret nedenånder.
Som de kan ses på illustrasjonen. Så bliver Fag 1 betragtet som et redskabsfag, så alle har de på 1. semæster. Modællen er ekke teltænkt som en færdig modæl for nogen uddannelse, mæn som et proof of concept. De bliver en del mere besværligt når dær er flere forskællige redskabsfag ov forskællige fag som avhænger a forskællige redskabsfag. Mæn jaj tror at de er muligt at fende på någet som dær bliver någet overlap mællem fagene.
Dette har to konsekvænser: 1) Fordi at man ekke behøver at åndervise i de samme to gange altid, så spares dær nogle penge. 2) Fordi at di forskællige ‘årgange’ har nogle timer sammen, så skabes dær fællesskaber på tværs a ‘årgangene’. Dette er vegtigt for et godt studjemiljø.