Diskussioner som benytter sig af intelligens hjemsøges for tiden af en plage – multiple intelligence theory (MI). Hjemsøges fortæller om mit syn på den.

Men, en objektiv kritik er nødvendig for at MI-teorien kan afskrives. MI-teorien er en teori om at et menneske har mange intelligenser. MI-fortalere kan ikke blive helt enige med hinanden, men der er mindst syv intelligenser ifølge dem.

I kontrast hertil er teorien om at der er en generel intelligens (GI).

Jeg definerer intelligens som evnen til at ræsonnere korrekt.

Pointer

1. Den åbner vejen til intelligens relativisme hvor alle er lige intelligente, blot på forskellige områder. Denne kritik er ikke stærk, da intelligens relativisme ikke følger af MI-teori, men blot er muligt.

2. Alle intelligens tests har en korrelation, som sjældent kommer under 0,6 på en skala fra -1 til 1. Dette antyder en generel intelligens, ikke flere intelligenser. En kritiker opsummerer:

“To date there have been no published studies that offer evidence of the validity of the multiple intelligences. In 1994 Sternberg reported finding no empirical studies. In 2000 Allix reported finding no empirical validating studies, and at that time Gardner and Connell conceded that there was “little hard evidence for MI theory” (2000, p. 292). In 2004 Sternberg and Grigerenko stated that there were no validating studies for multiple intelligences, and in 2004 Gardner asserted that he would be “delighted were such evidence to accrue” (p. 214), and he admitted that “MI theory has few enthusiasts among psychometricians or others of a traditional psychological background” because they require “psychometric or experimental evidence that allows one to prove the existence of the several intelligences” (2004, p. 214).” (Waterhouse, 2006a, p. 208).

3. MI-teorien redefinerer intelligens til evne. Der er ikke noget galt i re-definition per se, men i dette tilfælde bliver det tilsyneladende kun gjort for at passe med teorien og er således ad hoc.

4. Nogle af ‘intelligenserne’ overlapper delvist, og fortalerne for MI-teorien kan ikke blive enige om hvor mange ‘intelligenser’ der er. Dette tyder på, at deres holdninger ikke kommer ud fra evidens, men intuition–der er ikke styr på den grundlæggende teori.

Jeg finder anden og tredje kritik meget stærk, således at der er god grund til at tro, at MI-teorien er falsk.

Punkt 2 giver god grund til at tro, at GI-teorien er korrekt.