Den vigtige selvtillid
Af Emil Kirkegaard
Jeg oplever, at et stigende antal mennesker lider af mindreværdskomplekser, altså mangel på selvværd. Mangel på selvværd kan have mange psykologiske forklaringer, som næsten alle bunder i en analyse af barndomen. Det er dog ikke mit essays mål, at give en forklaring på hvorfor nogle mennesker mangler selvtillid, men snarere at give forslag til, hvordan man får den. Jeg skelner heller ikke mellem selvtillid og selvværd her, ordene benyttes synonymt.
Metode #1 – Upersonlige evner
Den mest åbenlyse måde at få selvtillid på, er paradoksalt nok, at være god til noget. Paradoksalt, fordi at man for at være god til noget, ofte er nødt til at have selvtillid i forvejen, eller måske bare en ven som tror rigtigt meget på en. Problemet med denne løsning er, at de fleste mennesker ingen evner har, der er værd at skrive hjem om. Man kunne selvfølgelig udvide reservoiret af evner der tæller, men i og med at man gør det, så mindsker man også deres indflydelse på selvværdet. Det ligger i essensen af at være god til noget, at mange andre ikke er gode til det, derfor nytter det ikke noget som helst, at have en evne til at være sød, da alle kan være søde, hvis de blot gider.
Metode #2 – Følelsesmæssig anerkendelse
Man kan opnå selvtillid vha. subjektiv anerkendelse fra sine venner, dette kræver dog, at man besidder visse interpersonelle evner, som ikke alle har glæde af. Igen bliver man fanget i en ond cirkel, hvis man er en af dem, der ikke besidder interpersonelle evner eller har for lidt selvtillid til at bruge dem. Har man dog nogle evner, så vil man muligvis få at fortalt, at man er en ‘god lytter’ eller en ‘god ven’, disse rosende ord kan hæve ens selvtillid til et acceptabelt niveau.
Metode #3 – Selvtillid som et aksiom
Man kunne også tvinge sig selv til at tro på sig selv, fordi man ved, at det vil gøre én godt i sidste ende. Dette kræver, at man har kontrol over sig selv nok til at kunne undertrykke usikkerheden som ligger derunder indtil, at man har fået nok venner eller gode nok evner til at kunne bruge en anden metode.