Hvorfor folk ikke gider bidrage til Wikipedia


Her er et fint eksempel på hvordan regelrytteriet lever i bedste velgående på den danske Wikipedia. Hver bruger har en brugerdiskussionsside (min), hvor man kan diskutere ting. Min var engang tom indtil en eller anden indsatte en “Velkommen til Wikipedia”-hilsen på den. Denne hilsen fylder en del, er grim og giver den ide at jeg er ny til Wikipedia. Da jeg har redigeret Wikipedia i mange år, så er det temmelig ubrugeligt, og derfor fjernede jeg det selvfølgelig.

Samme bruger, Cgt, som havde spammet min profil begyndte derefter en redigeringskrig med mig om at indsætte mere spam på min side. Personen er åbenbart højt i Wikipediahierarkiet og så blev jeg banned i en uge. Symptomatisk for den slags foretagender. De tiltrækker altid personer som går mere op i regler end reelle bidrag. De sidder således og refresher siden med seneste ændringer for at se overvåge om alt er foregået efter bogen. Da Wikipedias regelsæt er stort, så kan man ca. altid finde et eller andet ved en redigering som kan kritiseres efter en eller anden vag-regel.

Engang i mellem går jeg ind og sletter spammen for at se om de har fundet sig noget bedre at tage sig til. Det lader det bestemt ikke til. Der er nu mindst tre af disse personer, den ene er blevet forfremmet af den anden lader det til — de har ovenikøbet kaldt titlen for “patruljant” :D.

Listen over ekstreme regelryttere på dansk Wikipedia:

https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Cgt

https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:ParanoidLemmings

https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Zoizit

Paternalisme

Udover at spilde andres tid, så kendetegner regelryttere sig ved at de ikke tror at andre forstår reglerne. Antageligvis baseret på den ræsonnering, at hvis andre forstod reglerne, så ville de følge dem. De har fx skrevet:

Vi har flere gange fortalt dig, at det ikke er tilladt at fjerne indlæg fra ens brugerdiskussionsside. Det ser dog ikke ud til, at du forstår dette, hvilket er yderst beklageligt, da du vil blive blokeret, hvis du fortsætter med at opføre dig sådant. —Cgtdk (diskussionbidrag) 28. okt 2012, 00:55 (CEST)

Og hans sockpuppet- eller efteraberprofil:

Vi har flere gange fortalt dig, at det ikke er tilladt at fjerne indlæg fra ens brugerdiskussionsside. Det ser dog ikke ud til, at du forstår dette, hvilket er yderst beklageligt. Zoizit (diskussion) 9. mar 2015, 15:16 (CET)

Dette er på trods af at jeg skrev tidligere:

Gå væk med jeres bureaukrati. Det er jo klart at der bliver færre som skriver på Wikipedia, når I har så irriterende og ligegyldige regler.(skrev Deleet (disk. • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hvilket naturligvis betyder at jeg kender til reglen og er ligeglad med den. Men men!

Det, her nytter ikke noget. Emnet, ang. diskussionsletning er blevet taget op af div. ip-adresser og brugere adskillige gange. Hvis, du vil kan du altid prøve at tage debatten op igen, og se om du kan få samlet konsensus om at få ændret reglen. Personligt tror jeg ikke at man egentlig er interesseret i at bidrage seriøst, hvis man ikke engang kan finde ud af at lade denne ene lille side være, uanset om reglen er der eller ejTrade (diskussion) 10. okt 2012, 19:41 (CEST)

Ja så, hvis man ikke overholder en tydeligvis regel i et tydeligvis ligegyldigt tilfælde, så er man ikke interesseret i at bidrage seriøst. Eller man kunne kikke i min historik på engelsk Wikipedia og se at jeg har lavet masser af bidrag gennem tiden.

Heldigvis er de ikke onde:

Kære Deleet. Som du tidligere har fået at vide, har dansk Wikipedia en politik om, at indlæg på brugerdiskussionssider ikke må slettes. Hvis du mener, at denne politik bør ændres, er du velkommen til at stille et ændringsforslag på Landsbybrønden, men indtil et sådant forslag er vedtaget, gælder den nuværende politik. Men kan du ikke bare arkivere din brugerdiskussionsside i stedet? Hvis du ønsker det, gør jeg det gerne for dig. Vi er ikke ude på at genere dig.Cgt (diskussion) 9. mar 2015, 15:20 (CET)

Jeg tror dem (jf. Hanlons ragekniv). Deres adfærd er bare kontraproduktiv.

Heldigvis kan man lave lidt sjov. 🙂

lidt sjov