Fogh og gruppeeksamenerne


I en time i noget humaniorapladder nævnte læreren noget interessant, nemlig at Fogh havde afskaffet gruppeeksamener af historiske personlige årsager og ikke rigtig evidens. Det lød jo lidt for vild en påstand, så jeg googlede det. Men den er god nok!

Da Anders Fogh Rasmussens VK-regering gik til angreb på gruppeeksamen, skyldtes det statsministerens sociale komplekser mere end rationelle overvejelser. Det afslører han i et interview med Berlingske Tidende. I interviewet bliver Fogh spurgt, om det er lykkedes hans regering at skabe holdningsændringer i værdikampen. Her svare statsministeren, afskaffelsen af gruppeeksamen. og han fortsætter: … ‘Sandheden er jo, at de, der er født og opvokset med en guldske i munden eller måske en guldske i overført betydning … (nårh ja!)

Og han fortsætter: … fordi de er vokset op i et akademisk hjem med masser af bøger på reolen, ja de kan normalt snakke fanden et øre af. De er velformulerede, kan alle de fine udtryk og kan snakke lærer og censor ud af lokalet. Mens den, der kommer fra et hjem, hvor der er en mindre boglig tradition, slider sig til hver eneste ting og opnår et rigtigt flot resultat, måske ikke ligefrem er den, der står først, når man skal fremlægge til eksamen. Slideren skal have retten til at blive testet på det, vedkommende kan, i stedet for at blive tromlet ned af de der akademikerebørn, der bare kan det hele …’ Men hvad havde Fogh så i munden da han blev født? En skubopper måske – overført betydning gudskelov.