Inspireret af denne glimrende artikel af Andreas Vinther.

Det er ubenægteligt at sproget udvikler sig. Jeg har bemærket at positive og negative tillægsord har en slags positiv feedback udvikling. Dette er et term der bruges i biologien til at forklare udvikling af egenskaber hos dyr. Men vi kender alle effekten fra to telefoner som er i nærheden af hinanden med højtalere på, eller en mikrofon tæt på et anlæg. Lyden bliver højere og højere. Dette fænomen sker også ved udviklingen af tillægsord. I ‘gamle dage’ var det mest betydningsfulde ord vi havde, ord som ‘udmærket’. Dette kan ses på de gamle eksamens karakterer hvor det bedste var UG for udmærket godt. Udmærket har senere mistet sin plads som det stærkeste positive tillægsord.

Senere hen kom ord som ‘super’ til. Men da enkelte ord til sidst ikke kunne udtrykke følelserne stærkt nok, så er vi begyndt at anvende biord, her tænkes der igen på ‘super’ som har en dobbelt rolle men også engelske ord som ‘fucking’. Fucking ser generelt ud til at have indsproget.

Der er to fortolkningsmuligheder for dette. Har sproget fået ord som har en stærkere betydning end tidligere, eller har vi blot taget de gamle stærke ord og gjort dem mindre betydningsfulde og sat nogle nye meget betydningsfulde ord ind?

Uanset hvad der er tilfældet, så er spørgsmålet hvorfor? Hvorfor har vi brug for stærkere og stærkere ord? Og vice versa, hvorfor har engelske ord som ‘fucking’ overtaget ellers glimrende danske tillægsord som fabelagtigt, superb, fantastisk etc.?