Fornylig udgav jeg et studie sammen med Julius Bjerrekær hvori vi undersøgte præcisionen af danskernes stereotyper om indvandrergrupper i Danmark. Vi undersøgte emnet ved hjælp af et langt spørgeskema hvor vi blandt andet bedte næsten 500 repræsentativt udvalgte personer om at vurdere hvor mange procent af personer fra forskellige oprindelseslande i aldersgruppen 30-39 som var på overførselsindkomst i Danmark. Siden at en af os i 2014 havde købt de faktiske tal fra Danmarks Statistik, så var det muligt at sammenligne folks estimater med virkeligheden. Gør man det får man nogle mål for hvor præcise folks forventninger er om personer fra forskellige indvandrergrupper i Danmark. Med andre ord, deres stereotyper.

Hvis man tager det gennemsnitlige estimat for hver gruppe, så får man danskernes generelle estimat eller samlede stereotyp af denne gruppe. Hvordan forholder disse estimater sig til virkeligheden? Det viser figuren herunder.

Som det kan ses, så var danskernes stereotyper ikke helt, men temmelig præcise (korrelation på r = .70). For dem som ikke er vant til statistik, så er sammenhængen mellem højde og vægt på omkring r = .50.

Afvigelserne er værd at lægge mærke til. Fx var der en kraftig underestimering af hvor mange personer fra Kuwait som modtager overførselsindkomst. En del afrikanske lande, fx Nigeria, klarer sig meget bedre end forventet. Det kunne måske hænge sammen med at folk brugte hjemlandets rigdom til at estimere ud fra, noget vi fandt evidens for i vores analyse.

Nogle indvandrergrupper i Danmark er i overvældende grad muslimske og disse grupper diskuteres ivrigt i medierne og på sociale medier. Nogle mener at danskerne har for negative stereotyper overfor muslimer, andre mener at de er for positive. Hvem har ret? Her er det værd at huske på at muslimske grupper generelt ikke klarer sig godt i Danmark, som vist på figuren herunder.

Spørgsmålet er således mere præcist: har danskerne en bias overfor muslimske grupper? Gætter de systematisk for højt eller for lavt? Det kan man undersøge ved at se på fejlestimatet for hver gruppe og andel muslimer i denne gruppe. Dette vises i figuren herunder.

Så, det kan ses at der er en generel negativ bias ovenfor muslimske grupper. En negativ bias betyder at danskerne overordnet set underestimerer antallet af personer på overførselsindkomst fra muslimske grupper. Den gennemsnitlige underestimering er på omkring 10%point.

Overvurderer danskerne generelt forskellene på grupperne? Det kan man undersøge ved at se på hvor store forskellene er på danskernes estimater og hvor store forskellene reelt er. Gør man det, så finder man omvendt at danskerne generelt underestimerer forskellene på grupperne. Estimaterne på forskellene er i gennemsnit 38% for små.

Hvem har mere præcise stereotyper?

Der er stor forskel på hvor præcise stereotyper folk har. Hvem der har præcise stereotyper og hvem har ikke? Selvom vi prøvede et stort antal ideer, så fandt vi generelt ikke at vi kunne forudsige hvem der havde præcise stereotyper og hvem der ikke havde. Der var en lille positiv effekt højere intelligens og længere uddannelse. I nogle få tilfælde havde kritiske holdninger til indvandring en positive sammenhæng med præcision men ofte var der ingen nævneværdig sammenhæng. Heller ikke enighed eller uenighed med Folketingets partier (inkl. DF), personlig erfaring med ghettoer, alder, eller køn havde meget at sige. Vi fik endda folk til at estimere hvor præcise de selv mente deres stereotyper var. Det havde heller ingen sammenhæng med hvor præcise de reelt var!

Der er en delvis undtagelse til det ovenstående. Nationalister havde lidt mere præcise stereotyper om muslimske grupper, men til gengæld var det mere upræcise for andre grupper, så generelt var de ikke nævneværdigt mere præcise.

Der er meget mere i studiet, som man kan læse på engelsk her.