Krumme-syndromet
Af Emil Kirkegaard
“Man er som man er, det ka’ ikke laves om
man går rundt og ser ud som man gjorde da man kom”
Sådan sang Krumme engang. Personligheder har nærmest en hellig status hos nogle mennesker, de er evige og uforanderlige – eller er de? I Alice i Eventyrland kan man læse:
“Mon jeg er blevet en anden i nattens løb? Vent nu lidt – var jeg den samme, da jeg stod op i morges? Jeg synes næsten, jeg kan huske, jeg var lidt anderledes. Men hvis jeg ikke er den samme, så er spørgsmålet jo: hvem i alverden er jeg da? Ja, det er det, der er så gådefuldt!””1
I neurovidenskaben er man dog ikke i tvivl – personligheder er meget foranderlige. Man har oplevet mennesker som har skiftet fuldstændig personlig pga. at de fik en sygdom, eller beskadiget hjernen på en måde. Det er en videnskabelig kendsgerning at ens personlighed er ens hjerne.
Problemet ligger i manges (især kvinder og religiøses, personlig erfaring) ide om at man ikke skal lave sig selv om for at behage andre. Intet kunne være mere forkert, det ville være absolut håbløst at leve i et samfund hvis man ikke behagede andre ved at ændre sin personlig, fra det ubehagelige til det behagelige. Forstil dig en overvægtig mand, der aldrig går i bad, der ingen kærester har. Han beklager sig engang i mellem til hans ven, som beroliger ham ved at sige, at det skal han ikke være ked af, det er bare sådan her er, og hvis han bare venter tålmodigt, så skal han nok finde sig en mage og evt. den eneste ene, et andet helt igennem idiotisk og virkeligheds fjernt koncept.2
Hvis man siger dette til en der lider af krumme-syndromet, så vil de sandsynligvis give følgende modsvar:
Man skal da ikke lave sig om, bare for at andre kan lide en, så får man en falsk personlighed.
Hvad menes der helt præcist med falsk personlighed? – Hvad er en ægte personlighed? Er man en anden end en selv, og hvordan i alverden kan det lade sig gøre? – Nej, det de nok virkelig mener er sandsynligvis, at man skal være “tro mod sig selv”, som betyder noget i retning af, at man skal være glad for den personlighed man har valgt. Men så sig det dog i stedet for at gøre personligheder til noget helligt.
1http://www.ebbemunk.dk/alice/alice11.html
2http://milosvendettas.urbanblog.dk/2007/10/17/k%c3%a6rlighedens-gade/ – Dejlig debunk af den eneste ene.