Kan alle vores holdninger være begrundede?


 

Dette argument viser, at det er umuligt. Lad os her anse vores troer[1]som et set; {A, B, C,…}. Lad B være begrundet – er det så sandt, at B{A, B, C,…}?

For at en proposition p kan være begrundet, skal der være en begrundelse q for at tro på den. Den begrundelse kræver igen en begrundelse r, som igen kræver en begrundelse ad infinitum. Der er to klassiske muligheder for at undgå dette problem:

  1. Benægte at alle propositioner kræver en begrundelse for at være begrundede, såkaldte ‘basic beliefs'(bb) skal ikke begrundes, er selv-evidente e.l – foundationalisme.
  2. Tillade at begrundelsen kører i en ring – koherentisme.

Jeg finder ingen af de ovenstående tilfredsstillende.

Foundationalisme

Hvad gør, at en proposition er en bb? Kan jeg antage hvad som helst som en bb? Hvis jeg antager, at Gud eksisterer (G), ville I da give mig ret I, at G er begrundet? Naturligvis ikke. Men da ville I være nødt til at forklare mig, hvorfor man kan antage en bb frem for en anden uden begrundelse. Bbs ligner en ad hoc-løsning mere end noget andet.

Det gør ingen forskel her, om fundamentet er selv-evident eller ikke skal begrundes for at være begrundet. Endvidere lad os sige, at en foundationalist finder en begrundelse for, hvorfor bbs ikke skal begrundes eller er selv-evidente, så kan han ikke begrunde den begrundelse uden at antage hans konklusion. Han ender dermed som koherentist.

Koherentisme

Dette virker også meget som en ad hoc-løsning. Vi mennesker har ikke et uendeligt antal begrundede troer i sindet, thi der er ikke plads. Sindet er ganske begrænset, da det er tilknyttet hjernen på en eller anden måde, så meget er sikkert. Vi behøver derfor ikke spekulere på uendeligheder her.

Lad os antage, at koherentisme er korrekt. Hvornår er det tilladt at lave en cirkelslutning? Efter hvor mange slutninger er det tilladt? For de vil vel ikke mene, at det hele tiden er tilladt. Det er muligt at komme frem til en konklusion af flere forskellige veje, som måske ikke er lige lange. Dette kender I sikkert fra fysik og matematik i skolen.

Hvilken slutningsmetode skal tælles? Den korteste? Den længste? Hvis vi tager den korteste. Der er muligvis uopdagede slutningsveje til en konklusion, hvordan vil man tage dem med i betragtning? Hvis man tager den længste. Det er ganske muligt at konstruere et bevis, som er uendelig langt.

Konklusion

Ingen af disse virker overbevisende for mig. Denne diskussion fortsætter, thi der findes flere varianter af begge løsninger.

1Flertal af tro, som ikke findes så dansk.