Jeg mener at denne indvending stammer fra Bertrand Russell, men det er ikke nævnt på Wikipedia’s artikel om koherentisme.

Koherentisme er mindst to forskellige ting. Den første er en koherentistisk forståelse af sandhed og den anden er en forståelse af begrundet tro. Det er den sidste jeg vil diskutere. Den hævder at en doksastisk1 position overfor p bestemmes af hvordan p koherer med andre doksastiske positioner. At identificere præcis hvad kohere betyder er nødvendigt hvis man skal forsøge at anvende koherentisme.

Bertrand mente, at det ikke blot kunne være logisk konsistens. Det mente han fordi at det er muligt at både p og ¬p er logisk konsistente med andre doksastiske positioner, men p og ¬p kan ikke begge være begrundede holdninger.

Jeg ser to indvendinger imod Bertrand’s indvending.

Første, det er ikke klart at tro på både p og ¬p ikke kan være begrundet. Det er kun intuition der har problemer med det. En længere analysere er nødvendig for at se om det faktisk er et problem.

Andet, hvis det er tilfældet at tro på både p og ¬p er begrundet, så kunne de siges at ophæve hinanden, således at det ikke er begrundet at tro på hverken p eller ¬p. Dette ville reelt sige, at den begrundede position er at tilbageholde dommen.

Der er tre mulige doksastiske positioner overfor p:

  1. Tro på p og ingen tro på ¬p.
  2. Tro på ¬p og ingen tro på p.
  3. Ingen tro på p og ¬p.

Tro på både p og ¬p er en selvmodsigelse. Det er måske derfor at både p og ¬p ikke kan være begrundet, thi hvilken en skulle man da tro på?

1En trosmæssig holdning: tro på, mangel på tro. Efter det engelske ‘doxastic logic’ her:

http://plato.stanford.edu/entries/logic-modal/