Jeg har tidligere diskuteret dette kort, se her.1

Hvis noget er logisk muligt, så betyder det, at det ikke indeholder nogen selvmodsigelser. Eksempelvis er eksistensen af en triomni gud logisk mulig, hvis det ikke medfører en selvmodsigelse at den eksisterer. Det jeg har i sinde at diskutere i denne artikel er hvilken metode vi kan bruge til at undersøge om en given proposition p er logisk mulig.

Metode et – Forestillingsevne

Den første og måske ældste metode til at determinere om noget er logisk muligt er tænkelighed; at man kan forestille sig det; fra det engelske ‘conceivability’, som direkte oversat betyder forestillebarhed. Jeg kan se to mulige tolkninger af denne metode som en metode til at finde ud af om en given proposition p er logisk mulig.

Tolkning et

Den første tolkning er at hvis noget ikke er logisk muligt, så er det umuligt at forestille sig, men siden at man kan forestille sig det, så er det logisk muligt. Nøgleordet er man, for hvem helt præcist afgør? Mange mennesker har svært ved at forestille sig relativitet i tiden, det ville medføre at relativitet ikke er logisk muligt; er logisk umuligt, men vi ved at relativitet er sandt, og det må derfor være logisk muligt. Omvendt kan mange religiøse og jeg selv forestille mig at en triomni gud findes, og det skulle derfor ifølge metode være logisk muligt, men jeg kender til argumenter som viser at det er logisk umuligt, og derfor giver metoden igen et forkert resultat. Givet disse to eksempler, så er den første tolkningsmulighed en dårlig metode.

Tolkning to

Den anden tolkning er at hvis man forestiller sig noget, så vil man opdage hvis at det er logisk umuligt, fordi at man vil finde en selvmodsigelse. Dette giver problemer á la dem ovenover. Igen kommer det an på hvem der forestiller sig det og nogle ting kan nogle mennesker godt forestille sig, selvom de er logisk umulige. En mere plausible version af denne tolkning er, at hvis man gransker et koncept godt, så er det sandsynligvis logisk muligt, da man sandsynligvis ville have opdaget selvmodsigelsen. Nok en gang er nøgleordet ‘man’, for alle er ikke lige gode til at forestille sig koncepter og finde selvmodsigelser i dem. Metoden virker mere plausible hvis en ekspert i at finde selvmodsigelser, fx en der har studeret logik og har træning i at finde dem, har studeret et koncept længe men ikke har fundet nogen selvmodsigelse, så er det sandsynligvis sandt, at der ingen er.

Metode to – En epistemologisk løsning

En anden metode, i en bred forstand af metode, er at oprette en epistemologisk smutvej med logisk mulighed. Den fungerer ved at lave alle logiske muligheder som epistemologisk begrundet ‘default‘ position; standard positionen som ingen argumentation kræver. Omvendt ville en logisk umuligt og logisk nødvendigt kræve en argumentation. Logisk nødvendighed og umulighed er to sider af samme sag, thi logisk nødvendighed er defineret ud fra at negationen er umulig; □p = ¬◊ ¬p.2

Problemet med denne løsning til problemet er at den måske giver problemer for evidentialisme, som hævder at en person S’s doksastiske position d overfor p ved tid t er kun er begrundet hvis at personen´s evidens e passer med den doksastiske position d ved tid t. At noget har en særlig epistemologisk status virker ikke prima facie som evidens for at det er sandt. Det er muligt at tilpasse evidentialisme så den tager højde for eventuelle specielle situationer. Omvendt kan man forsøge at argumentere for at mangel på evidens for at noget er logisk umuligt er evidens for at det er logisk muligt, og således har man evidens for positionen.

Konklusion

Jeg mener, at der er brug for en større analyse for at give et mere kvalificeret bud på hvad den bedste metodologi er; jeg tilbageholder dommen. Indtil videre vil jeg dog benytte mig af metode to, da den er praktisk. At benytte en metode i praksis er en god måde at teste den på.

1http://deleet.dk/2008/05/01/logisk-muligt-og-bevisbyrden/

2Se denne artikel for en introduktion til modallogik. http://plato.stanford.edu/entries/logic-modal/