Jeg har skrevet og derfor tænkt over bevisbyrden på det sidste. Men hvad er bevisbyrden?

Lad os først starte med at skelne mellem to slags bevisbyrder.

Den pragmatiske bevisbyrde

Det siges, at i praksis ligger bevisbyrden på den som ønsker at overtale. ‘ligger’ er naturligvis en metafor som betyder at personen som ønsker at overtale har den debatoriske byrde at skulle producere en overbevisende sag for dem han/hun ønsker at overtale. Som eksempel kan man forestille sig en familiefødselsdag hvor at en person ønsker at andre i familien skal stemme det samme som ham/hende. Bemærk at overtale ikke nødvendigvis betyder at man ønsker at personen skal have samme holdning som en selv, men at man ønsker at en bestemt person skal have en bestemt holdning.

Den epistemologiske bevisbyrde
Kunne måske også kaldes den filosofiske bevisbyrden. Accepterer man ideen om prior probability, og husker man tilbage på min diskussion af negativ ateisme og bevisbyrden, så vil man huske at bevisbyrden godt kan flyttes. Der er to niveauer af en diskussion af p. Den indledende runde hvor prior probability forsøges bestemt og den anden runde og egentlige diskussion af p givet evidens e. Bevisbyrden. I de fleste tilfælde springes den første runde over. Når dette gøres vil bevisbyrden falde på den som laver en påstand, uanset om denne påstand er negativ eller ej. Det er også kontroversielt om der kan skelnes mellem negative og positive påstande. Alternativt kunne man skelne mellem eksistentielle påstande og ¬eksistentielle påstande, men en sådan skelning er kontroversiel og vil ikke blive diskuteret yderligere her.

Men hvad er bevisbyrden?

Bevisbyrden er hvad navnet foreslår, en byrde om at bevise noget. Den som fremsætter en påstand, i.e. at en bestemt doksastisk position overfor p er rationel eller begrundet. Personen skal så demonstrere at det er rationelt at have den bestemte position overfor p. Det problematiske er at afgøre indenfor hvilken sikkerhed at det skal demonstreres. Dette vil ikke blive diskuteret her.