Forklaring og version et af en indvending

Jeg vil diskutere koherentismen forhold til regres problemet.

Hvordan løser koherentismen regres problemet? Det gør den ved at hævde at en tro er begrundet iff den koherer med andre begrundede troer. Jeg har tidligere været inde på hvad man skal forstå ved koherer og vi så, at det er problematisk hvis man blot mener logisk konsistens.

Hvorfor begrunder vi vores troer? Det gør vi for at være mere sikre end ikke på at de er sande. Det er tænkeligt at man kunne undersøge om alle ens troer var begrundede på en gang, men i praksis undersøger man dem ved, at antage en række troer som begrundede og se hvordan at disse begrunder de ting man har kik på. En illustration gør det lettere at forstå.

Vi har alle et system af troer. Disse troer er begrundede i et kæmpenetværk. Regres problemet går på, at hvis alle troerne skal begrundes uden at bruge sig selv til at begrunde sig selv, så kan vi ikke få begrundet vores store set af troer. Dette er analogisk til at fjerne en tro af gangen i systemet. Koherentismen derimod accepterer at det er umuligt at undersøge dem alle sammen på en gang, og at vi derfor må undersøge vores system i flere omgange. Dette er illustreret ved at antage nogle troer som sande indtil videre og se på en eller en specifik gruppe af troer for at se hvordan de hænger sammen med alle de troer man antag som sande.

Problemet med en sådan fremgang er naturligvis at det er mindst logisk muligt at alle vores troer er falske. Det ville sågar være smart, hvis man havde nogle få aksiomatiske troer, i.e. troer som man aldrig betvivlede og dette har man også i praksis. Man antager rationel tankegang med dertil tilhørende antagelser såsom aksiomerne i propositionallogik,

Nogle gange er det endda muligt at betvivle og undersøge en grundlæggende tro i sit system, og nogle gange er det ikke. Empiricisme er en sådan tro, man ikke kan betvivle, andre eksempler er reglerne for rationel tankegang: loven om ikke-selvmodsigelse, loven om identifikation og loven om den ekskluderede midte. Dette er min prima facie forståelse, måske vil nogen finde en måde at undersøge selv disse troer på.

Version to

En anden version af indvendingen fra før, er at hvis kohere blot betyder logisk konsistens, så ser det ikke ud til at give nogen grund til at en bestemt doksastisk position overfor p er begrundet. Eksempelvis er mit system af troer logisk konsistent med propositionen “Der er en lille dreng på Mars sydpol, som hedder Peter.”, men jeg ser ingen grund til at tro at en positiv doksastisk position overfor propositionen er begrundet. Med positiv position mener jeg en tro på at den er sand. En negativ doksastisk position er en tro på at den er forkert (dermed en tro på at negationen er sand), og en neutral er ingen tro på propositionen eller dens negation.

En anden tolkning af ‘kohere’

Umiddelbart ville men indvende at propostionen givet mit system af troer er meget sandsynligt falsk, og måske er dette ikke en helt dårlig tolkning af kohere. Hvis kohere tages til at betyde, at P(p|t) > 0,5; at sandsynligheden for at en given proposition p er sand givet mit system af troer t er over 0,5. Denne tolkning virker mere plausibel jo mere man tænker over den. Det interessante ved den er også, at hvis man accepterer at ens troer er den eneste slags begrundelser man kan have for en doksastisk position¹, så bliver koherentisme forbavsende ens med evidentialisme!

Der er dog stadig den forskel, at regres problemet ikke er noget problem givet koherentisme, dog lider koherentisme stadig af cirkulær logik. Hvis det per evidentialisme faktisk var muligt at begrunde sine troer, ville en evidentialistisk begrundelse så ikke være stærkere end en koherentistisk? Jo. Det interessante spørgsmål er hvor begrundet en tro begrundet gennem koherentisme kan siges at være. Det kunne være at man bør skelne mellem en cirkulær begrundelse og en ikke-cirkulær hvis man accepterer, at en cirkulær begrundelse kan begrunde noget som helst. Jeg er skeptisk. Koherentismen virker uden tvivl mere som en beskrivelse af hvordan vi begrunder doksastiske positioner i praksis.

Koherentisme og empirisme

Jeg har tidligere skrevet, at det med koherentismen er muligt at opstille trossystemer hvor alle troerne er falske og ubegrundede. Måske er det muligt at løse denne problemstilling med hjælp fra empirisme. I alle de trossystemer jeg forestillede mig som indvending mod koherentismen, så havde de alle den fælles egenskab at være ikke-empiriske. Måske er årsagen til dette problem netop mangel på empiri. Koherentisme virker måske slet ikke som forklaringsmodel uden empiri. Med empiri ville man konstant danne sig nye troer. Nogle af disse ville måske modsige troer man allerede har og man står derfor med valget om man skal acceptere empirien eller de troer man har i forvejen. Hvis koherentismen skal af med dette problem med falske systemer, så bliver man nødt til at tilskrive en stor pålidelighed til sanserne.

Den første illustration illustrerer et helt trossystem. Pilene illustrerer implikationer og logisk ækvivalens. Den anden illustration viser at man typisk kon tvivler på en række troer af gangen.

1Jeg mener at denne holdning kaldes internalism i kontrast til externalism.