De fleste mennesker tilskriver sig til lykkeetik i en eller anden forstand. Jeg har opdaget, at man kan konstruere en etisk argument for at piratkopiering ud fra det:
1. Man bør handle således at flest mulige mennesker bliver glade.
2. Kultur gør folk glade.
3. Piratkopiering vil give mere kultur til folk end ikke.
4. Man bør give folk mere kultur. (1, 2)
5. Man bør piratkopiere. (3, 4)
Bemærk at det er besværligt at formulere argumentet ordenligt, således at det er eksplicit gyldigt.
(1) er lykkeetiks tesen.
(2) er sandt. De fleste mennesker er glade for kultur herunder musik, film og spil.
(3) er virker sand. Penge er en begrænsende faktor når mennesker anskaffer sig kultur. Ved at fjerne betalingsfaktoren, så kan det enkelte menneske nyde mere kultur, end hvis det kostede penge. Det kan også argumenteres anderledes med at piratkopiering hjælper folk med at vælge det musik de bedst kan lide. Det sker ved, at de får lov til at prøve det, før at de køber det. På den måde kan de købe noget de rigtig godt kan lide, i stedet for at skulle risikere at købe noget de ikke kan lide.
5 svar til “Piratkopiering, kultur og lykkeetik”
Men det er jo reelt problem at skaberen ikke tjener nogen penge.
Altså der er jo ingen der kan være i tvil om at gratis arbejde skaber lykke…
Hvis folk gav mig 500 kr hver mandag, ville jeg da også blive lykkeligere. Jeg tror alle ville syntes piratkopiring er en god idé. Hvis skaberne var sikrede deres penge.
Nogen vil så argumentere for at dette sker. Det hjælper sikkert også nogen, med publicity. Men næppe alle.
Jeg er ikke i stand til at lave en fyldestgørende diskussion af hele situationen, men prima facie er jeg sympatisk overfor piratkopiering og gør det selv.
hr anonym, du bør benytte emils indlæg til at se tingene fra en ny vinkel, i stedet for har blindt at gentage kapital kulturens propaganda. Der er andre og i mine øjne bedere (frie) måder for udvikling og udveksling af kultur
Den del hvor man køber og betaler for et kapitalistisk livstils produkt er i sig selv en kultur og den vil helt sikkert eksistere så længe som kapital staterne gør, og forsætte sjæleløse sisyfos kamp mod det frie menneske og den frie kultur udvikling.
ad 3) jeg er uenig i at fjernelse af betalingselementet giver mere kultur til folket. Ja det gør det nemmere at nyde den skabte kultur. Men hvem vil lave kultur når man ikke belønnes økonomisk?
Jeg tror opblomstringen af kulturen vil være kortvarig fordi strømmen af frembragt kultur vil formindskes.
Jeg kan ikke føre endeligt bevis for påstanden, men moderne socio-økonomisk teori peger på at belønningen er en væsentlig hvis ikke afgørende faktor for menneskelig handlen.
>Men hvem vil lave kultur når man ikke belønnes økonomisk?
Nu ved jaj ekke mæd daj, mæn forfattere skrev mange bøger før at man kunne tjæne penge på dæn slags. Samme gælder musikere (som iøvrigt tjæner ligeså majet nu som tidl. bare ved at spelle flere konserter, cf. studjet a musikeres endtjæneng i Norge).
Ledt mere besværligt er de mht. biografer. Mæn de er jo evidænt at folk stadig gerne vel betale for at gå i biografen sæl når man kan se filmen dærjæmme gratis. De er de fakto lovligt at downloade kopyriet beskøttet materiale, mæn folk tjæner stadig masser a penge på at lave film. Samtidig så er de blevet majet billigere at lave film sæl, cf. user-jeneraeted material på Youtube etc.
En reform ville ekke gøre de umuligt at tjæene penge på at lave kånst, mæn ville give en række andre fordele, såsom mendre sænsur, færre ‘parasitter’ i kontent endustrien (‘mællemmænd’).