Anbefalet læsning:
The Analytic/Synthetic distinction, SEP, link
Analytic-synthetic distinction, Wikipedia, link
The analytic/synthetic distinction, IEP, link
Intro
Forleden skrev jeg om et argument for moralsk non-kognitivisme hvis ene præmis var denne tvedeling.1 Dog gjorde jeg opmærksom på, at jeg endnu ikke havde analyseret denne skelnen til bunds eller i nogen dybde generelt. Jeg havde blot læst om den flere steder, og fundet at den virkede sand.
Dette vil jeg gøre godt igen ved at analysere skelnen. Min udgangsposition er at den virker sand. Dog har jeg læst SEP’s artikel om den, men jeg synes ikke, at den gav klare argumenter for eller mod. Derfor vil min argumentation formentlig være original (eller konvergent). Da min tid er sparsom, så er jeg nødt til at diskutere en del af problemet af gangen. I denne artikel vil jeg se på om “rød er en farve” er en analytisk proposition. Denne proposition er hentet fra SEP’s eksempler.
Definition (a)
Mit bedste bud på en definition er umiddelbart, at analytiske propositioner er dem der er sande eller falske alene i kraft af definitioner:
a. En proposition er analytisk kun hvis, at den er sand eller falsk alene i kraft af definitioner.
Syntetiske propositioner er dem som står i kontrast til analytiske. For at gøre analysen mere simpel, så vil jeg lade deres definition være en kontrast definition til (a), i.e. syntetiske propositioner er dem som ikke er analytiske.
Næste skridt er at undersøge om (a) giver rigtige resultater. En måde hvorpå man kunne undersøge dette, er at tage nogle propositioner som man ved er analytiske og så se hvad (a) implicerer, at de er. Hvis der er overensstemmelse, så er (a) blevet bekræftet. Hvis der er uoverensstemmelse(r), så er (a) blevet afkræftet.
Der er problemer med ovenstående fremgangsmåde. Hvordan ved man at en proposition er analytisk før at man har fundet ud af hvordan der skal skelnes mellem dem? Intuition er det svaret man plejer at få, men hvorfor kan intuition give begrundelse i denne kontekst? Biologi fortæller os, at intuition ikke er tilpasset til at løse filosofiske problemstillinger og der ser ikke ud til at være nogen grund til at tro, at den er god til det. Hvis noget, så er folks intuitioner ofte uenige, og hvad kan man så bruge dem til?
Analyse af (a)
Lad os se på nogle lette propositioner for (a):
1. Alle døde personer er ikke levende.
2. Alle mænd er voksne.
3. Rød er en farve.
(1) er ganske let, da “død” er defineret som “ikke-levende”. Levende er dog ikke defineret som “ikke-død”, thi så ville vi have en cirkeldefinition. “Levende” er formentlig (jeg er ikke særlig viden på området) defineret som at der er hjerneaktivitet. Således implicerer (a) at (1) er analytisk og vores intuition er enig.
(2) er også nem. Da “mænd” er flertal af “mand” og “mand” betyder “person af hankøn hvis alder er ≥ 18 år”. Så kan (2) laves om til “Alle personer af hankøn hvis alder er ≥ 18 år er voksne”. “Voksne” er flertal af “voksen” som betyder “hvis alder er ≥ 18 år”. Derfor betyder (2) at “Alle personer af hankøn hvis alder er ≥ 18 år alder er ≥ 18 år”. (2) er derfor analytisk og er analyseret som implikation af (a). (a) er dermed bekræftet.
(3) er besværlig. Jeg har spurgt mig lidt omkring og fundet at nogle mener at den er analytisk (efter at jeg forklarede dem hvad analytisk betød) og nogle mener at den er syntetisk.
Oprindeligt analyserede jeg mig frem til, at (3) ikke så ud til at være analytisk. Dette var fordi, at jeg anvendte min egen definition af rød. Jeg har også prøvet en dansk ordbog som ikke gav nogle brugbare resultater. Derefter prøvede jeg en engelsk ordbog (dictionary.com). Denne gav resultat, at (3) er analytisk sand. Her er hvorfor:
Først sorterede jeg de definitioner fra som ikke var relevante. Derefter tilbage var der:
1. any of various colors resembling the color of blood; the primary color at one extreme end of the visible spectrum, an effect of light with a wavelength between 610 and 780 nm.2
Hvis man sætter en oversættelse af 1(a-c) ind i (3), så vil det vise os at (3) er analytisk sand:
1a. “any of various colors resembling the color of blood is a color”
1b. “the primary color at one extreme end of the visible spectrum is a color”
1c. “an effect of light with a wavelength between 610 and 780 nm. is a color”.
Det bemærkes, at det er vigtigt hvilken definition man tager. Men hvilken definition er “rigtig”? Alle. Men det meste tekst er skrevet med en bestemt definition i sinde, så det er denne der er rigtig i denne kontekst. For at finde definitioner som er sande i mange kontekster, så bør man bruge et større opslagsværk som jeg gjorde. Disse rapporterer hvordan ordet bliver brugt generelt, en såkaldt leksikalsk definition. En sådan har en stor sandsynlighed for at være sand i konteksten.
Der er et et metodologisk problem. Hvis vi analyserede “rød er en farve” 100 gange og ikke fandt, at den var sand alene i kraft af sin definition, ville vi så have grund til at tro, at den ikke er sand i kraft af sin definition? Måske. Det kunne være, at vi ikke havde analyseret godt nok. Men selv hvis vi analyserede propositionen 100 gange ud fra bedste evne, så er det stadig ikke sikkert indenfor nogen grænse, at det er tilfældet, at man ikke kan analysere den til at være analytisk.
Det er interessant at bemærke, at (a) implicerer, at alle negationer til analytisk sande udsagn er selvmodsigende.
Lad os se en proposition til:
4. Hvis Holm dræbte Sik, så er Sik død.
Er dette sandt? Sandsynligvis. Men det bemærkes, at det kun nødvendigvis er sandt, hvis at man gør sig en antagelse som måske ikke er med i definitionen af ‘død’, nemlig irreversibilitet. Hvis man ikke gør sig denne antagelse, så følger (4) ikke. Jeg uddyber: “Hvis Holm dræbte Sik” betyder, at hvis Holm forårsagede at Sik døde ved tid t1. “så er Sik død”, betyder at Sik er død ved tid 2. Tidsforskellen gør forskellen. Hvis t1 og t2 ikke refererer til det samme tidspunkt, så er det muligt, at Sik er levende igen. Vi husker på, at dette kun er tilfældet, hvis man ikke antager irreversibilitet.
For at finde ud af om (4) er analytisk sand, så skal vi derfor se på nogle definitioner af ‘død’:
1. no longer living; deprived of life: dead people; dead flowers; dead animals.
2. brain-dead.
3. not endowed with life; inanimate: dead stones.3
Vi ser, at 1-3 ikke indeholder noget om, at døden er irreversibel. Følgende heraf, gælder det så, at (4) ikke er analytisk sand. Den er dog stadig sand, men det er fordi at døden faktisk er irreversibel.
Vi har set, at (a) kan bruges til at undersøge om en proposition er analytisk med hjælp fra et større opslagsværk. Det er bemærket at der er visse metodologiske problemer. Priam facie er der ingen grund til at tvivle på validiteten af analytisk-syntetisk skelnen.
Søgningen efter et modeksempel
En effektiv måde at teste en påstand på, er at lede efter modeksempler. I dette tilfælde ville et effektivt modeksempel være en proposition som hverken er analytisk eller syntetisk. Givet at syntetisk er defineret som negationen af analytisk, så tvivler jeg på, at det er muligt at finde et modeksempel. Mit argument er:
1. Enten er en propositioner sand per definition eller også er den ikke.
2. Alle propositioner som er sande per definition er analytiske.
3. Alle propositioner som ikke er sande per definition er syntetiske.
4. Enten er en proposition analytisk eller syntetisk.
(2) og (3) er blot definitioner. (1) virker umiddelbart ubetvivlelig, da den følger af loven om den ekskluderede midte.4 Men alligevel kan den godt betvivles. Det kunne være, at “en proposition er sand per definition” er usammenhængende eller meningsløs. Jeg er ikke bekendt med nogen grund til at tro dette.
Definition (b)
Selvom min analyse af (a) har vist, at den virker sand, så betyder det ikke at diskussionen er forbi. Jeg har overvejet om det måske er muligt og produktivt at definere analytisk ud fra syntetisk i stedet for omvendt. Dette ville fungere således:
b. Alle syntetiske propositioner er sande hvis de korresponderer med verden.5
Og derefter:
b’. Alle analytiske propositioner er ikke sande hvis de korresponderer med verden.
(b’) lyder ganske ikke-plausibel, da den skriver, at hvis analytiske propositioner korresponderer med verden, så er de falske! Men det er meningsløst at snakke om at analytiske udsagn korresponderer med verden, så (b’) og dermed (b) virker som en dårlig ide.
Konklusion
Jeg konkluderer gennem en analyse, at jeg ikke har fundet tilstrækkelig grund til at tvivle på analytisk-syntetisk skelnen.
1Fejl teori eller non-kognitivisme – et argument, Emil Kirkegaard, link
2http://dictionary.reference.com/search?q=red
3http://dictionary.reference.com/browse/dead
4http://en.wikipedia.org/wiki/Law_of_excluded_middle
5Korrespondensteorien om sandhed er antaget.