Af Emil Kirkegaard

Emnet for denne del, er den objektive verden og den sinds-afhængige verden, samt empirismens aksiom.

Objektivisme. solipsisme?

I filosofien eksisterer der mindst to overbevisninger om hvordan forholdet er mellem sindet og verden. Objektivismen hævder, at der findes en objektiv verden, som er uafhængig af hvad subjektet, sindet, tror og tænker. Solipsismen hævder, at alting er sinds-afhængigt, altså at alting er noget man forestiller i sindet – der findes i virkeligheden ingen måne, kun en inter-subjektiv forestilling om at månen findes. Inter-subjektiv er en holdning der deles af mellem flere subjekter, sind. Solipsister hævder oftest, at der ikke findes objektiv evidens, fordi at al sansedata skal igennem et subjektivt sind, som forstyrrer eller påvirker det.

Mens at dette er sandt, så giver det dog ikke grund til at tro på, at alting kun er en inter-subjektiv forestilling. For at demonstrere dette, kan man forestille sig, at 100 mennesker kikkede gennem et uklart eller lidt beskidt glas på en bil i et rum, findes bilen, eller er den bare en inter-subjektiv forestilling?

En anden pointe der blev glimrende lavet af Bertrand Russell da han skrev:

“get into a car and drive straight into a wall at a speed proportional to their belief that the wall is not real.

Russell’s pointe var vel, at ingen faktisk tror på, at virkeligheden ikke findes, alle lever som om, at den gør.

Endvidere, så husker du måske, at vi satte et krav til vores aksiomer, nemlig at de skulle være praktisk brugbare, de skulle foreklare data. Simpelhed af et sæt grundantagelser er ikke nok, til at man skal vælge det sæt frem for andre. Det er en misforståelse af Occams ragekniv, som siger, at hvis to forklaringer forklarer lige meget, så bør man foretrække den der er mest simpel. Man skal ikke altid vælge den simpleste, kun den simpleste af de ellers lige gode forklaringer, og forklaringer måles i hvor gode de er til at forklare noget. Solipsismen forklarer ikke noget af den data vi har, den siger blot, at den er der bare (brute fact). Objektivismen forklarer det derimod med, at der findes en verden udenfor sindet, men at informationerne om verden ikke altid når klart igennem til sindet, derfor vil der opstå generelt små afvigelser fra det objektive.

Empirismens aksiom

Da jeg skrev empirismen op i tabellen i del 2, var jeg ikke klar over, at empirismen indeholdt et aksiom. Den opdagelse skete, da jeg spurgte mig selv om, hvad er godt evidens? For hvad er godt evidens? Godt evidens er evidens der ikke er nogen grund til at tvivle på, og som derfor antages at være korrekt, til der er grund til at tro andet. Dette må siges, at være et skjult aksiom i empirismen. Alt evidens antages at være korrekt til modsat er bevist. Det kan sammenlignes med retssager, hvor anklagede antages uskyldig til det modsatte er bevist (= til der er grund til at tro andet).