JTB aka. Justified True Belief er en teori om hvad ‘viden’ betyder. Jeg er, jo mere jeg har studeret den, blevet mere positiv overfor den. Den er meget anvendelig i tankeeksempler, men jeg har opdaget et metodologisk problem med den.

Ideen er, at man kan se på en situation i praksis og vurdere om en person ved noget. Dette kræver naturligvis at vi kan vurdere de tre+ komponenter i JTB. JTB kunne typisk formuleres som:

JTB. Person S ved p ved tid t, kun hvis at 1) p er sand, 2) S tror at p og 3) S er begrundet at tro at p.

Vi omformulerer dette til tre nødvendige og et samlet tilstrækkeligt kriterium:

1. p er sand.

2. S tror at p.

3. S er begrundet i sin tro på at p.

(2) og (3) er forholdsvis lette at vurdere. Ad (2) kan vi fx spørge S om han/hun tror at p, eller ved historiske personer læse det tekstmateriale de har efterladt. Ad (3) er lidt mere besværlig, især hvis man er internalist som jeg er (og andre tilhængere af JTB). Vi skal foretage en analyse af S’s sind og se om han/hun har god evidens for at tro at p.

Men (1) er svær. For vi har ikke selv adgang til sandhed i virkeligheden. Når vi forsøger at finde ud af om noget er sandt, så leder vi ikke direkte efter sandheden, men nogle indicier for sandheden. Vi kan således ikke konkludere at (1), men kun (4):

4. Vi tror at p er sand og vi har evidens for at p er sand.

(1) er ikke så let at anvende uden for tankeeksempler. Vi ved ikke om vi ved ting, da vi ikke kan finde ud af om (1) er overholdt.