Intro til argument fra moralsk forvirring


Inspireret af denne artikel.1

Argumentet

1. Hvis generelt, alle raske menneskers moralske erkendelsesredskaber er fungerende, så generelt, alle raske mennesker er kommet frem til de samme moralske konklusioner.

2. Generelt, alle raske menneskers moralske erkendelsesredskaber er fungerende.

3. :. Generelt, alle raske mennesker er kommet frem til de samme moralske konklusioner. (1, 2, MP)

4. Det er ikke tilfældet, at generelt, alle raske mennesker er kommet frem til de samme moralske konklusioner.

5. :. Moralsk realisme er falsk.

Præmis et

Dette baseres på moralsk realisme. Med “moralske erkendelsesredskaber er fungerende” forsøger jeg at fange, at hvis der er nogle moralske objektive fakta, så kan disse erkendelsesredskaber opdage dem.

Den moralske realist kan benægte dette ved at benægte, at vi har epistemisk adgang til moralske domme. Spørgsmålet er derefter hvordan at han så ved, at der er moralske domme, hvis vi ikke har adgang til dem. Dette kunne ligne en modsigelse, men det er muligt, at man har adgang til at erkende at der er moralske domme, men ikke at erkende hvilke specifikke domme der er.

Præmis et betragtes som hypotese der følger af nogle versioner af moralsk realisme.

Præmis to

Med ” raske menneskers” forsøger jeg at ekskludere mennesker med psykiske sygdomme/dårligdomme som gør, at de er ude af stand til at tænke moralsk. Her tænker jeg især på psykopater.

Der ser ikke ud til at være nogen god videnskabelig grund til at mene, at nogle mennesker er meget bedre i stand til at erkende moralske ting end andre; generelt befinder alle raske mennesker sig på det samme niveau.

Præmis tre

Jeg benægter ikke, at nogen er kommet frem til de samme konklusioner. En typisk konklusion er den gyldne regel. Men en positiv viser ikke, at der er en generel enighed. Hvis vi ser på historien, så er det tydeligt, at moralske holdninger ændrer sig når samfundene ændrer sig. Men givet, at vores biologi ikke har ændret sig væsentligt, så sandsynligvis, har den moralske erkendelse ikke ændret sig. Denne uenighed og ændring gennem den nærmeste historie ville ikke være der, hvis moralsk realisme og erkendelsesantagelsen er korrekt.

Konklusion

Dette er næppe noget færdigt eller blot tilstrækkeligt diskuteret emne, men jeg mener, at jeg generelt har forklaret hvordan et sådant argument kunne laves. Derefter har jeg givet prima facie begrundelser for præmisserne.

Bemærk, at ikke alle versioner af moralsk realisme rammes af dette argument.

1Joyce, Richard, “Moral Anti-Realism”, The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall 2008 Edition), Edward N. Zalta (ed.), URL = <http://plato.stanford.edu/archives/fall2008/entries/moral-anti-realism/>.