-
Et argument imod traditionel monoteisme, revideret udgave
Jeg var ikke tilfreds med mit tidligere argument mod traditionel monoteisme. Dette skyldes at jeg havde forsøgt at formulere argumentet i domslogik mens at det krævede prædikatslogik. Jeg har skabt et nyt argument som følger noget af ræsonneringen bag det gamle argument. Definitioner D:x = ting. D:y = ting. D:t = tidspunkt. Ex = x…
-
Skrivestil ved argumentation
Argumentform For klarhedens skyld bør man altid skrive sine argumenter i Modus Ponens format. Betragt disse to argumenter: Argument A: 1. Hvis det er en bil, så er det et køretøj. [P→Q] 2. Det er en bil. [P] Ergo, 3. Det er et køretøj. [⊢Q] Argument B: 1′. Hvis det ikke er et køretøj, så…
-
Velgørenhedsprincippet og ufuldstændig argumentation
Velgørenhedsprincippet er at man altid bør vælge den bedste tolkning af et udsagn. Dette anvendes for at undgå at angribe stråmænd. Nogle mennesker angriber bevidst den dårligste version af en udtalelse. Dette er dårlig argumentationsskik. Ufuldstændig argumentation er når at hele argumentet, dvs. alle præmisser og konklusionen ikke er skrevet eller udtalt. Næsten al argumentation…
-
Så vi har ingen grund til at tro at p
Bare en lille hurtig kommentar på en konklusion man ofte ser men som ikke følger. Forfatteren mener stort set altid det han/hun ikke skriver i dette tilfælde. Den typiske situation er denne: En lang kritik af et argument afsluttes med, at vi ikke har nogen grund til at tro at det som argumentet søger at…
-
Hvilke begrundelser gælder?
Abstrakt I denne artikel identificerer jeg et overset problem i epistemologi. Problemet er essentielt, at der hersker uvished om hvornår at to argumenter er tilstrækkeligt forskellige til, at de begge kan ændre en doms begrundethed. En skitsering af problemets essens Jeg vil her identificere problemet gennem et eksempel. Forestil dig, at du diskuterer med en…
-
Intro til argument fra moralsk forvirring
Inspireret af denne artikel.1 Argumentet 1. Hvis generelt, alle raske menneskers moralske erkendelsesredskaber er fungerende, så generelt, alle raske mennesker er kommet frem til de samme moralske konklusioner. 2. Generelt, alle raske menneskers moralske erkendelsesredskaber er fungerende. 3. :. Generelt, alle raske mennesker er kommet frem til de samme moralske konklusioner. (1, 2, MP) 4.…
-
Om gyldigheden af denne slutning og kontraposition
For noget tid siden skrev jeg en kritik af et teistisk argument. Noget af min kritik viste sig at være fejlagtig. Fejlen bestod i at jeg klassificerede denne argumentform som ugyldig: 1. Hvis ikke-P, så ikke-Q. 2. Q. 3. P. Jeg startede siden en tråd på IIDB.org for at se om andres intuition også tog…
-
Nogle bemærkninger om sprog – Sprogets funktion
Jeg har tidligere skrevet om sprogets funktion og argumenteret for at det primært er kommunikation. Med kommunikation forstår jeg overførsel af information. Et godt sprog ville således være et sprog som er god til at overføre information fra en person til en anden person (eller flere personer). Dette kan foregå gennem flere medier. Det er…
-
Modal ontologiske argumenter
Jeg vil lige kort kommentere lidt på moderne ontologiske argumenter. Her ses Plantinga’s seneste version: 1.That “some being is unsurpassably great” is logically possible. 2. Any being that is unsurpassably great is, in all possible worlds, omnipotent, omniscient and morally perfect. C.Someone is omnipotent, omniscient and morally perfect. Argumentet er pakket ind i en masse…
-
"Hvis alle gjorde sådan, så…"
Jeg har undret mig over hvad folk egentlig mener med en sådan udtalelse eller argument om man vil. Lad os sige, at en person præsenterer en ide, en anden person svarer tilbage med at hvis alle gjorde som ideen foreskriver, så ville vi havne i en eller anden anti-ønsket situation, i.e. en situation vi ønsker…