Velgørenhedsprincippet er at man altid bør vælge den bedste tolkning af et udsagn. Dette anvendes for at undgå at angribe stråmænd. Nogle mennesker angriber bevidst den dårligste version af en udtalelse. Dette er dårlig argumentationsskik.

Ufuldstændig argumentation er når at hele argumentet, dvs. alle præmisser og konklusionen ikke er skrevet eller udtalt. Næsten al argumentation er ufuldstændig. Dette hjælpes på vej af begrundelsesmarkører som ‘fordi’. Betragt dette eksempel:

Hr. Jord

Jeg tror at Jorden er rund.

Hr. Tvivl

Hvorfor tror du det?

Hr. Jord

Fordi at jeg kan se den er rund på billeder af den.

En fair tolkning af Hr. Jord’s argument er:

  1. Hvis jeg kan se at Jorden er rund på billeder af Jorden, så er Jorden rund.

  2. Jeg kan se at Jorden er rund på billeder af Jorden.

  3. Ergo, Jorden er rund. [1, 2, MP]

Dette argument er gyldigt. Præmis et siges at være det skjulte eller hentydede præmis.

En dårlig tolkning af Hr. Jord’s argument er:

  1. Jeg kan se at Jorden er rund på billeder af Jorden.

  2. Ergo, Jorden er rund.

Dette argument er ugyldigt.

Spørgsmålet er hvor langt man bør gå med velgørenhedsprincippet. Hvis man går langt, så er alle argumenter gyldige. Betragt Erasmus Montanus’ argument:

Montanus

Nu skal I faa det at høre. En Steen kand ikke flyve.

Nille

Ney det er vist nok, undtagen man kaster den.

Montanus

I kand ikke flyve.

Nille

Det er og sant.

Montanus

Ergo, er Morlille en Steen?

(Nille græder.)1

En tolkning af Erasmus’ argument er:

  1. Hvis Morlille ikke kan flyve og en sten ikke kan flyve, så er morlille en sten.

  2. Morlille kan ikke flyve.

  3. En sten kan ikke flyve.

  4. Ergo, Morlille er en sten. [1, 2, 3, Conj., MP]2

Argumentet er gyldigt.

En anden tolkning af Erasmus’ argument er:

  1. Morlille kan ikke flyve.

  2. En sten kan ikke flyve.

  3. Ergo, Morlille er en sten.

Argumentet er ugyldigt.

Hvilken tolkning man bør vælge forekommer mig uklart.

Jo flere domme der mangler i et argument for at det bliver gyldigt, jo mere kreativ skal man være for at gøre det gyldigt.

Hvis man ikke har nogen grænser for hvor langt man vil gå med sin tolkning, så må alle argumenter betragtes som gyldige. Dette virker som en dårlig ide.

2Man kunne også lave en gyldig prædikatslogik version af det, men det virkede unødvendigt.