Argumentform

For klarhedens skyld bør man altid skrive sine argumenter i Modus Ponens format. Betragt disse to argumenter:

Argument A:

1. Hvis det er en bil, så er det et køretøj. [P→Q]

2. Det er en bil. [P]

Ergo, 3. Det er et køretøj. [⊢Q]

Argument B:

1′. Hvis det ikke er et køretøj, så er det ikke en bil. [¬Q→¬P]

2. Det er en bil. [P]

Ergo, 3. Det er et køretøj. [⊢Q]

Begge disse argumenter er gyldige da (1) er logisk ækvivalent med (1′), men (A) er bedre formuleret da det er lettere at forstå hvordan argumentet er struktureret. Jeg har tænkt over det og jeg mener at MP er den bedste argumentform da den er lettest at forstå intuitivt. Hvis man ønsker at rationelt overtale folk (modsat, fx, at man bare vil overtale dem), så bør man udtrykke sine argumenter i den mest tydelige form de kan udtrykkes i.

Udtrykning af implikationer

Analogt til ovenover, så hvis man ønsker at rationelt overtale folk (‘overbevise’), så bør man udtrykke sin argumentation så tydeligt som muligt. En god er ide er bl.a. at tydeliggøre sine implikationer ved speciel kommatering. Jeg gør dette både på dansk og på engelsk. Jeg deler altid forudsætningen (eng. antecedent) og konsekvensen (eng. consequent) fra hinanden ved hjælp af et komma: ”Hvis P, så Q.” Bemærk kommaet. Dette gør det mere klart at der er tale om en implikation.

En anden god ide, er, at altid skrive sine implikationer forlæns. Betragt dette eksempel:

A. Hvis hunden er i stuen, så er den ikke på loftet.

B. Hunden er ikke i på loftet hvis den er i stuen.

Bemærk hvor tæt udtryksform (A) ligger på den logiske struktur af en implikation [P→Q], og hvor omvendt (B) er. Jeg finder det klart lettest at forstå og håndtere i hovedet implikationer når de er udtrykt ligesom (A) er.

Negativer

Som i de andre tilfælde ovenover er det også vigtigt at udtrykke sine negativer [¬] tydeligt hvis man ønsker en meget let forståelig argumentation. En måde at gøre dette på, er, at undgå at benytte synonymer for den negative version af et prædikat, i hvert fald uden at gøre dette klart. Betragt det informelle argument:

Argument C:

Hvis man tror på kreationisme, så er man ikke klog, og derfor er Peter dum.

En fornuftig tolkning af (C) er denne:

1. For all x, hvis x tror på kreationisme, så er x dum.

2. Peter tror på kreationisme.

Ergo, 3. Peter er dum.

Bemærk at i præmis (1) er ‘ikke klog’ blevet ombyttet til ‘dum’ da det er fornuftigt at betragte dem som synonyme i denne sammenhæng.

Det ville være lettere at forstå dette argument hvis man ikke havde benyttet ‘klog’ og ‘dum’ som antonymer.¹ I dette tilfælde var det dog ret let at forstå argumentet alligevel, men tænk over at argumenter meget ofte er mere komplicerede end (C) og kan indeholde mere end et prædikat. I stedet for at benytte sig af antonymer, så kan man blot skrive ‘ikke-‘ foran prædikatet, eller ‘non-‘ som er anvendeligt på både dansk og engelsk. Dette vil gøre argumentetformen mere tydelig.