Jeg har tidligere skrevet om sprogets funktion og argumenteret for at det primært er kommunikation. Med kommunikation forstår jeg overførsel af information. Et godt sprog ville således være et sprog som er god til at overføre information fra en person til en anden person (eller flere personer). Dette kan foregå gennem flere medier. Det er muligt at et sprog er godt til e.g. skrift men dårligt til tale.

Dog kan der konstrueres nogle argumenter mod positionen at sprogets vigtigste funktion er informationsoverførsel. Her er to af dem.

Argument 1

1. Sproget bør være sådan så, at det er en kilde til sjov.

2. Hvis sproget har meget kludder, så at det er en kilde til sjov.

3. Ergo, sproget bør have meget kludder.

Med kludder skal man forstå uregelmæssige ord (bøjninger), dobbeltbetydninger, metaforer etc.

Bemærk, at argument (1) og andre såkaldte handlingsargumenter, er meget svære at opstille så de fremstår eksplicit gyldige. Jeg tror at (1) er gyldigt, men at sproget gør det svært at demonstrere dette tydeligt. Hvis nogen ved hvordan eller har en ide til at skrive det på en bedre måde, så kontakt mig.

Grunden til at sproget bør være sådan, at det er en kilde til sjov er formentlig at personen holder meget af sproghumor (som jeg gør).

Argument 2

1. Sproget bør være sådan, at det er i stand til at udtrykke menneskers meninger og følelser godt.

2. Et kludret sprog er bedst til at udtrykke menneskers meninger og følelser godt.

2. Ergo, sproget bør være kludret.

Med kludret menes der det samme som ovenover (kludder).

Begrundelsen for første præmis er formentlig, at menneskers meninger og følelser ikke er klare og “logiske” (det som folk normalt mener når de siger det), og derfor ikke kan udtrykkes i et klart og tydeligt sprog (tvivlsom slutning). Det kræver, derfor, metaforer og andre vage udtryksformer (cf. lyrik) for at kunne bruges til at udtrykke sig ordentligt med.

Måske forårsager menneskers dårlige evne til at være tydelige og klare i sindet at sproget er uklart. Dette ser ud til at være generelt troet. Men det er interessant at bemærke, at det omvendte også kunne være tilfældet: At sproget forårsager mennesker til at være dårlige til at udtrykke sig i stedet. Det kunne være, at hvis man lærte en “ordentligt” sprog, så ville meget af forvirringen forsvinde (har man ikke netop forsøgt at løse dette problem med det logiske formelle sprog? Hvis da, så er det evident at dette er meget svært at forstå for folk. Dette tyder på, at mennesker ikke er gode til at tænke klart).

Her er et argument for at sproget skal være klart:

Argument 3

1. Sproget bør være let at lære.

2. Et sprog som indeholder mange ikke-bogstavelige udtryk er svært at lære.

3. Ergo, et sprog bør ikke indeholde mange ikke-bogstavelige udtryk.

Med ikke-bogstavelige udtryk menes der e.g. metaforer.

Som begrundelse for præmis to bemærkes det, at indvandre har svært ved at lære dansk bl.a. fordi at vi mener noget andet end man umiddelbart skulle tro ud fra hvad vi siger. Betragt e.g. et udtryk som “tag benene på nakken”. Hvordan i alverden skulle man vide hvad det betød?

Med ‘lære’ tænkes der på to ting. For det første at det skal være let at lære i den forstand, at børnene hurtigt kan lære at kommunikere. Når de hurtigere lærer sproget, så kan de hurtigere komme i gang med noget andet i stedet for at spilde vital tid (det er lettere at lære som lille) på grammatik. Dette betragtes, derfor, som hensigtsmæssigt.

For det andet fordi at det at lære gøres hele livet. For at opnå forståelse, så er det nødvendigt at lære det, ergo, hvis det er lettere at lære så kan man opnå et større niveau af forståelse generelt. Dette er godt.

Falsk dilemma mellem kommunikativ egenskab og kludder

Måske er det et falsk dilemma, at man bør vælge mellem kommunikative egenskaber og kludder ved et sprog. Det kunne være, at et sprog kunne have en række præcise ord men samtidigt også have en række flertydige ord. Dette ser ud til at være tilfældet, cf. fagsprog.