"Men nogen har det værre end dig, derfor…"


Indledende analyse

Jeg har aldrig forstået hvad folk mener, når de laver en bemærkning af typen i overskriften. Her er et eksempel:

Emil: Jeg gider ikke hedde noget normalt 🙁 Jeg vil være UNIK 😛 Også juridisk

Jens: LOL, jeg har det mest almindelige drengenavn i Danmark, so shut it! xD

Vi kan generalisere formen til dette:

Person 1 beklager sig.

Person 2 bemærker at mindst en anden person har det værre

Dog har vi stadig ikke fundet ud af hvad i alverden folk mener når de siger det. Hvis man spørger folk selv, så ved de det, ironisk nok, ikke. Dette tyder på, at der er tale om et stærkt mem.

Lad os dog antage, at det faktisk betyder noget. Jeg har to mulige forklaring.

Argument-forklaringen

Ideen er at det er ment som et argument om, at man ikke bør beklage sig, eller at man ikke har ret til at beklage sig. Dette er inspireret af specifikt endelsen på ovenstående citat, som jeg her vil antage er en generalitet. Argumentet kan fortolkes på mindst en argumentativ måde:

1. Hvis nogen har det værre end person S ifht. situation K, så bør S ikke beklage sig (Emil har det slemt mht. hans navn)

2. Nogen har det værre (Jens har det værre).

3. ⊢ Emil bør ikke beklage sig.

Det første præmis er yderst uplausibelt da det implicerer, at der kun er (et fåtal eller en person) i verden som må beklage sig over en given situation. Dette er dog på den betingelse, at den gruppe af personer man sammenligner med er en stor gruppe, som fx hele verdens befolkning. Da vi generelt har det godt i Danmark, så bliver det svært at finde et tilfælde hvor der ikke er nogen der har det værre i hele verden. Denne gruppe kunne reduceres til (Danmark eller ens bekendte).

Det er også et spørgsmål om hvor meget i detaljer man går med situationsinddelingen; hvis en person brækkede benet ved at smække køleskabslugen, skal han så sammenlignes med en der er faldet og slået benet?

Opmuntrings-forklaringen

Ideer er at det er ment som en opmuntring. Hvis man ved, at nogen har det værre end en selv, så er man ikke den som har det værst og derfor bør man ikke være så ked over situationen.