Jeg har allerede snakket om hvordan en filosofisk sprogteori kan anvendes til at forbedre den måde vi kommunikerer på ved at skabe bedre overblik.[1] Dette er et modeksempel på, at alt filosofi er ubrugeligt, men ikke noget bevis for, at alt filosofi er brugbart. Med ‘brugbart’ forstås pragmatisk værdi; praktisk værd.

En anden måde hvorpå sprogfilosofien kan forbedre sproget er ved at man vha. magt kan indføre de ændringer i sproget som sprogfilosofien har fundet er nyttige for forståelsen og kommunikation. Dette er e.g. at fjerne farlige flertydigheder i sproget. E.g. ville det være meget nyttigt, at have to forskellige ord for ‘teori’ eller ‘forklaring’, for dette udtryk (antaget synonymitet) betyder en ting i normalsproget og en ting i videnskaben. ID-bevægelsen har været rigtig gode til at udnytte denne sproglige fejl. Fejlen er både på dansk og engelsk.

Et kontroversielt præmis, fandt jeg ud af, ved denne tanke er, om det er praktisk muligt at forbedre et sprog “oppe fra” i kontrast til “nede fra”, som betyder henholdsvis, at en komite bestemmer hvordan at sproget skal udvikle sig i nogen grad og at kun talerne af et sprog kan bestemme udviklingen.

Jeg kan godt nævne et eksempel på, at det er muligt at ændre det “oven fra” og dette er, at det lykkedes at indføre nye kommaregler som er bedre end de gamle på dansk. Dog besluttede man efter nogle få år, at fjerne deres obligatoriske kraft. Det er nu tilladt at bruge begge kommaregler. Grunden til, at denne forbedring ikke gik som forventet (antaget, at det var det der forårsagede dem til at gøre de nye regler ikke-obligatoriske), er at komiten var for hurtig til at forsøge at lave sproget om; de gav det ikke nok tid.

Dette andet eksempel på brugbart filosofi er endnu ikke et modeksempel på at alt filosofi er ubrugeligt, men kun et hypotetisk. Man kunne godt, tror jeg, forbedre sproget fra oven. Man skal huske på, at med informationssamfundet, så udvikler sproget sig meget hurtigere end i fortiden hvor man kun snakkede med folk i landsbyen og postbudet. Internet memer er et godt eksempel på at en hurtig udvikling af sproget er muligt.

Der er primært to måder at indføre en positiv ændring på: 1) skabe et godt mem og sørge for at det får en vis startudbredelse og derfor håbe på, at det spredes selv pga. dets iboende nytteværdi, 2) tvinge udviklingen igennem vha. grammatiske regler og skolesystemet. Denne proces er farlig fordi, at man risikerer at dele sproget i to: et skriftsprog og et talesprog. Både dansk og engelsk er farligt langt i denne retning. Eksempler herpå i dansk, er at mange ord er faldet sammen i talesproget: (nogen og nogle) og (af og ad).

[1] http://deleet.dk/2008/11/18/bem%c3%a6rkning-om-tradbaseret-kommunikation/