Af Emil Kirkegaard

Abstrakt

Jeg vil i denne tekst forklare de to forskellige former for naturalisme, forklare forskellen mellem naturalisme og supernaturalisme, samt lave et empirisk argument for gyldigheden af naturalisme.

Metodologisk naturalisme og metafysisk naturalisme

Metodologi er læren om metoder, derfor er metodologisk naturalisme den naturlige metode. I praksis er denne anvendt i al naturvidenskab, hvor man kun undersøger (og kun kan) naturlige kabelforbindelser. Bemærk, at man ikke antager, at de ikke findes, men blot antager, at de ingen rolle spiller i virkeligheden (som i princippet er det samme som ikke at eksistere). Metafysik handler om hvad der eksisterer, og derfor er metafysisk naturalisme den ide om at kun naturen findes – alt (der findes) er naturligt. Jeg vil i resten af dette essay bruge naturalisme om metafysisk naturalisme.

Forskellen mellem naturalisme og supernaturalisme

Supernaturalisme er ideen om at verden er tvedelt i en naturlig verden og en supernaturlig verden, altså en dualistisk opfattelse i modsætning til naturalismens ene verden – en monisme. Supernaturligt, overnaturligt og ikke-naturligt betyder dermed det samme, noget der ikke er i den naturlige verden. Det kan lige bemærkes, at der principielt godt kunne være mere end to verdener, men jeg kender ikke til nogen der faktisk mener dette.

Det cirkulære problem

Når der diskuteres naturalisme vs. supernaturalisme sker det nogle gange, at man kommer til at argumentere i cirkler, såkaldt begging the question fallacy.ⁱ

Det sker når en naturalist bliver bedt om at argumentere for naturalisme, hvorefter personen definerer naturlig til alt der findes, dermed har personen argumenteret for at alt er naturligt, fordi at alt er naturligt. Denne cirkulærhed undgås ved at definere naturligt på en måde, hvor man kan adskille det naturlige fra det supernaturlige, hvis der skulle være noget.

Supernaturligt kan defineres som noget der:

1. Er ikke-fysisk.
2. Er upåvirket af rumtiden.
3. Er uforklarligt a priori.
4. Ikke følger naturens love.ⁱⁱ

Naturalismens påstand er derfor, at der ikke findes noget som er u-fysisk, upåvirkeligt af rumtiden, er uforklarligt per princip og ikke følger naturens love. Bemærk, at alle kravene er nødvendigt før noget er supernaturligt, hvis bare tingene er en af delene, så er tingen naturlig.

Et argument for naturalisme

Siden at vi ikke kan undersøge alting i hele universet, så kan vi vide om der findes noget supernaturligt derude et sted. Antagelsen her er at hvis der findes noget supernaturligt, så burde vi kunne observere det, enten direkte eller observere, at det har en effekt i.e. kausalsammenhæng med noget vi kan observere. Det kan bemærkes, at der i princippet kunne findes noget supernaturligt, som ikke påvirkede verden på nogen måde, eller gemte sig rigtigt godt for mennesket. Det dette vil jeg hævde, at eksistens er defineret til at noget har en virkning på andre ting, ergo er ting der ingen virkning har, ingen kausalforbindelse ikke-eksisterende. Selv hvis man ikke godtager denne definition, så kan det argumenteres, at selv hvis noget supernaturligt ikke-påvirkende fandtes, så kan vi ligeså godt leve som om at det ikke findes, fordi det ingen forskel gør, om det gør eller ej.

Hvordan kan man slutte sig til en universel sandhed, såsom alt er naturligt uden at kunne observere alting? Det kan man på samme måde, som når man beviser en naturlov. Det ikke muligt at undersøge alle hændelser i al fremtid (jf. det induktive problem, David Hume). Derfor leder man efter ting der ville falsificere i.e. modbevise ens hypotese. I sagen med naturalisme ville vi lede efter en supernaturlig kausalforbindelse.

Derfor er argumentet for naturalisme således:

P1. Hvis der ingen kandidater er for en supernaturlig kausalforbindelse, så er naturalismen sandsynligvis sand.

P2. Der er ingen kandidater for en supernaturlig kausalforbindelse.

C1. Naturalismen er sandsynligvis sand.

Dette argument er i formen af modus ponens eller affirming the antecedent og er derfor gyldigt.ⁱⁱⁱ

Bemærk ordet sandsynligvis er brugt, fordi, at det er et induktivt argument.

Jeg har allerede argumenteret for P1’s holdbarhed, derfor vil jeg nu gå til P2.

Der er ingen kandidat for en supernaturlig kausalforbindelse

Dette er et videnskabeligt spørgsmål, men først skal vi definere hvad en god kandidat ville være.

En god kandidat for en supernaturlig kausalforbindelse er en der:

1. Årsagen til begivenheden kan ikke identificeres som noget kendt fysisk kraft eller entitet.
2. Årsagen til begivenheden kan ikke lokaliseres i rum eller tiden.
3. Begivenheden har modstået alle forsøg på at blive forklaret.
4. Begivenheden ser ud til at bryde etablerede naturlove.
5. Begivenheden er meget usandsynlig hvis den kun skulle have naturlige årsager.
6. Begivenheden udstråler formålsmæssigt eller intelligent opførsel.^iv

Bemærk at disse krav kun muliggør en supernaturlig kausalforbindelse, ikke nødvendigører.

“God of the gaps”

Videnskaben kan ikke forklare alting lige nu, og det vil den formentligt aldrig komme til at kunne, med andre ord, så vil der altid være huller i vores viden om naturen. Det er i disse huller, at det supernaturlige har det med at gemme sig. En meget kendt supernaturlig entitet er gud, og fænomenet er blevet kendt som god of the gaps.^v

Kort fortalt så har man fejlagtigt troet at avancerede naturfænomener var supernaturlige fænomener. I nordisk mytologi skabte Thor lyn med sin hammer, Zeus med sit lyn og i de tidligere bosættelser omkring Nilen troede man at Nilen var en gud. Der er næsten ingen grænser for hvad man fandt på guder for at forklare og personificere, og derfor findes der tons vis af guder for alt muligt. En enkelt side lister over 3000 guder fra alverdens kulturer.^vi

Efterhånden som vores viden om naturen af blevet forøget af disse guder blevet dræbt, i dag er gudernes rolle ofte reduceret til en slags deistisk guddom, som skabte verden og måske fin indstillede den lidt. Baron d’Holbach skrev ganske rigtigt allerede i 1770, og det forbliver mit yndlingscitat:

If the ignorance of nature gave birth to such a variety of gods, the knowledge of this nature is calculated to destroy them.^vii

Mangel på konsensus

En vigtig ting i videnskaben er mere eller mindre enighed blandt eksperterne, i.e. Folk der besidder en stor viden på et givet område. Hvis man kikker på de såkaldte eksperter på de supernaturlige områder, er der næsten ingen konsensus, selv inden for den en religion, lad os tage kristendomen som eksempel, er der masser af undergrupper, mormoner, katolikker, protestanter, ortodokse etc. Inden for disse undergruppe er der endnu flere mindre grupper, Indre Mission, Jehovas Vidner, Faderhuset etc. Alle disse har en personlig kontakt med gud, og har den helt rigtige ide om gud, så enten er der mange guder, eller også er de fantasifulde.

Mangel på endegyldige resultater

Trods ihærdige forsøg fra tilhængerne af de supernaturlige ting, så har de endnu ikke formået at demonstrere noget som helst, som ikke er blevet forklaret, modbevist eller som kan reproduceres af kritiske instanser. Randis million står stadig og venter på, at nogen kan demonstrere supernaturlige evner.^viii

Modstridende evidens

Et problem for tilhængerne af det supernaturlige, er at finde noget evidens som støtter deres sag, men ikke andre modstridende sagers. Hos mange af religionerne er personlig erfaringer med gud, et ‘bevis’ for at gud findes. Men de kan ikke forklare hvorfor tilhængere af andre religioner eller sågar undergrupper af samme religion, også har oplevet en personlig erfaring eller åbenbaring. Evidensen peger derfor i alle retninger og kan ikke bruges til noget som helst. Sandsynligheden for at en religion skulle være korrekt er så lille, at den ikke kan skrives med tal.^ix

Konklusion

Jeg har forklaret hvad naturalisme er, forklaret forskellen på metodologisk naturalisme og metafysisk naturalisme. Jeg har forklaret forskellen mellem naturalisme og supernaturalisme, samt forklaret hvordan man kan skelne i mellem dem i praksis. Jeg har givet et argument for holdbarheden af naturalisme og argumenteret for begge præmisser i argumentet. Jeg kan derfor konkludere at naturalismen sandsynligvis er sand, givet den viden vi har om verden.

ihttp://en.wikipedia.org/wiki/Begging_the_question

iiHentet og lidt modificeret fra http://www.infidels.org/library/modern/keith_augustine/thesis.html#distinction

iiihttp://en.wikipedia.org/wiki/Modus_ponens

ivHentet og lidt modificeret fra http://www.infidels.org/library/modern/keith_augustine/thesis.html#distinction

vhttp://en.wikipedia.org/wiki/God_of_the_gaps

vihttp://www.godchecker.com/ Se også http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_deities og http://www.pantheon.org/

viiSamuel Wilkinson, trans., The System of Nature (Project Gutenberg e-text), vol. 2, chap. I
http://en.wikiquote.org/wiki/Baron_d%27Holbach

viiihttp://www.randi.org/joom/content/view/38/31/

ixLængere version af argumentet her:

http://www.infidels.org/library/modern/raymond_bradley/rivalry.html