Af Emil Kirkegaard

Abstrakt

Når der diskuteres hører man ofte ateister kræve evidens af teister, som ikke ser ud til at kunne levere den krævede evidens. Nogle teister kan ikke forstå, at ateisterne kræver evidens, og sår tvivl ved dette princip. Jeg vil derfor præsentere evidentialisme og forsvare den.

Definition og uddybning

Jeg definerer evidentialisme til:

Ideen om at troen på sandheden eller falskheden af et udsagn kun kan være rationel hvis der er evidens der støtter troen.”

Med evidens ovenover, menes der den brede definition, noget som giver god grund til at tro noget, enten fysisk evidens eller et argument.

Beskyldning om inkonsistens

Evidentialisme står dermed i kontrast til andre opfattelser, som hævder at rationaliteten af troen på et udsagn kan komme andet steds fra. En anklage går på, at folk der tilslutter sig evidentialisme ikke er konsistente, da de selv tror på ting uden evidens. Et sådant eksempel kunne være evidentialismen selv eller empirisme.

Der er dog tale om en misforståelse hos anklageren i første tilfælde. Evidentialisme er ikke et udsagn, det er et princip, og et princip er hverken sandt eller falsk, derfor udtaler evidentialismen per ovennævnte definition ikke om sig selv, og man er derfor ikke inkonsistent hvis man tilslutter sig evidentialisme uden evidens.

I andet tilfælde er der tale om et aksiom, en grundantagelse, troen på aksiomer kan godt siges at være irrationel, da den ikke er baseret på evidens. Det ville være umuligt at basere empirisme på evidens, da man skal benytte sig af empirisme for at begrunde den (antaget at man ikke tror på a priori begrundelser). Dette er et problem for Empirismen, men i alle verdenssyn gemmer der sig nogle grundantagelser som ikke er baseret på evidens. For mere uddybning angående aksiomer henviser jeg til mine tidligere artikler om samme.1

Anklageren har dog ret i, at man er inkonsistent hvis man ekskluderer aksiomer uden begrundelse og stadig tilslutter sig til definitionen ovenfor. For at løse problemet, kan man ekskludere aksiomer i definitionen. Den nye definition lyder derfor:

Ideen om at troen på sandheden eller falskheden af et ikke-aksiomatisk udsagn kun kan være rationel hvis der er evidens der støtter troen.”

1Kirkegaard, E. ‘Kort om grundantagelser […]’