Af Emil Kirkegaard

Forestil dig dette scenarie. Dig og en veninde er ude og spise, I bestiller noget forskelligt mad, og kommer til at tale om, hvorfor I kan lide det I har fået. Lad os sige, at du skal begrunde hvorfor spaghetti med kødsovs smager godt. Dit første argument er, at det er krydret. Veninden spørger derfor hvorfor du godt kan lide krydrede ting, du forklarer, at det er fordi, at du godt kan lide mad der smager af meget. Din veninde spørger så… ad infinitum.

En begrundelse som ovenover, når aldrig et grundlag som kan accepteres, at det skyldes, at den er subjektiv. Derfor er det meningsløst at forsøge, at lede efter denne endegyldige begrundelse. Det eneste der forekommer mig brugbart af at spørge efter begrundelsen på noget subjektivt, er at det kan hjælpe en med at finde nye ting, som man selv kan lide, hvis man deler subjektive værdier med personen.