I min tidligere artikel omtalte jeg, at visse ting (alle, ultimativt) ikke er objektivt begrundelige, da de hviler på præmisser som kun kan ‘begrundes’ subjektivt, eller slet ikke. En af disse ting er moral, som jeg forestiller mig, ligesom erkendelsesteori, bygger på nogle grundsætninger eller aksiomer hvorved alle andre moralske udsagn kan udledes. Sådanne etiske grundudsagn er kun begrundelige ved at henvise til et motiv, ligesom de erkendelsesteoretiske aksiomer. Et sådant motiv kunne være, ‘jeg ønsker at forstå verden’.

Den ultimative konklusion er så, som de fundamentalistiske relativister påpeger, at alle holdninger er subjektive. Uheldigvis er denne begrundelse afhængig af samme referenceramme som den siger er relativ, hvilket gør den selv relativ, og dermed selvmodsigende, da den er fremsat som en absolut påstand.