Tro og ingen evidens.

Af Emil Kirkegaard

Hvis man har diskuteret tro og/eller religion, så er man næsten med garanti stødt på det, jeg kalder for tro-forsvaret. Det fungerer sådan, at en teist bliver spurgt efter evidens på en påstand, hvorefter teisten forsvarer sig med noget lignende:

“Det er tro, ikke viden. Hvis der var evidens for det, ville det være viden.”

Men betyder det så virkelig, at teisten ingen bevisbyrde har? – Selvfølgelig ikke!

Det kan nemt illustreres ved at spørge teisten, hvorfor han eller hun tror på det, for hvis der ingen evidens er, er troen fuldstændig tilfældig, og det tror jeg ikke, at nogen teist vil hævde. Måske er det heller ikke helt muligt, for har vores handlinger ikke altid en grund?

Med mindre teisten vil hævde, at hans eller hendes tro er fuldstændig grundløs, så må der ligge noget evidens til grund. Dette evidens er teisten nødt til at komme med.

En anden ting, som er værd at gøre opmærksom på, er, at teisten her slutter sig til, at hvis der er evidens for noget, så er det viden – altså rigtigt med nær 100%. Dette er ikke rigtigt. Man kunne sagtens forestille sig, at der er noget men ikke noget afgørende evidens for en teori.

Formelt:

P1: Man kan kun have en rationel tro på noget eksistens med evidens.
P2: Der er ingen evidens for guder.
C3: Ergo kan man ikke have rationel tro på guder.

Eksempel:

1: “Jeg tror at Gud findes.”

2: “Er der noget evidens for den påstand?”

1: “Det er tro, ikke viden. Hvis der var evidens for det, ville det være viden.”

2: “Er der en grund til, at du tror, Gud findes?

Hvis ja, så lad os høre. Hvis nej, så er troen irrationel.”

1: (Kommer med evidens eller går med til at troen er irrationel, hvilket fører til problemet som er nævnt ovenover.)