Empirismens hovedproblem og metoden


Indledning

…Ligger i at besvare følgende spørgsmål:

Hvornår er en hypotese tilstrækkelig afprøvet til at det kan anses som viden?

NB. Jeg opererer her med min alternative og kontroversielle definition af viden, som lyder ‘velbegrundet tro’.1

Man kunne måske indvende, at ovenstående ikke er empirismens største problem, at det største problem er at begrunde uden brug af empiri, at empiri er sandt. Jeg anser dette som umuligt. Den eneste måde at opnå viden om verden på, er ved at prøve sig frem. Verden er desværre ikke indrettet således, at man vha. tanker alene kan tænke sig frem til andet end viden om ting man selv har opfundet – a priori ting såsom tal.

Jeg anser det som en aksiomatisk begrænsning ved empirisme. Vi har antaget at det virker, og vi kan ikke bruge det uden at antage metodens anvendelighed, hvorved vi ville foretage en cirkelslutning.

Tilstrækkelig grund og metoden

Vi befinder os i den situation at vi ved at empirisme virker, men vi ved ikke hvor godt det virker. Vi kan iagttage verden, men vi ved ikke hvor mange iagttagelser der er nødvendig før at noget kan siges at være begrundet eller endnu værre viden. Forskellen på tro og viden er også noget svær at sætte, hvis der overhovedet er en fundamental forskel. Jeg er uenig, jeg mener, at der ‘kun’ er tale om en gradsforskel i sikkerheden. Jeg har før defineret videnskabelig viden til at være en påstand som vi har tilstrækkelig grund til at tro på, og ikke tilstrækkelig grund til at tvivle på.

Nøgleordet er naturligvis tilstrækkelig. Jeg leger med den ide, at sandsynligsteori er en god måde at vurdere om et grundlag er tilstrækkeligt på. Det første vi skal finde ud af, er hvor sikkert noget skal være if. empirismen før at det kan betragtes som viden og ditto for begrundet tro/rationel tro. Der virker ikke til at være noget grundlag hvorfra at man kan diskutere hvilken sandsynlighed der er viden. For mig at se, virker det som om, at vi er nødt til at fastsætte i.e. definere os til en sandsynlighed og derefter tilpasse alt andet efter denne.

Jeg sætter sikkerhedsgraden for viden til at der er 1/1.000.000 eller mindre chance for at det er falsk ved næste observation. Jeg sætter begrundet tro til maksimalt 1/1.000 chance for at hypotesen viser sig at være falsk ved næste observation.

En universelt bekræftende hypoteses sandsynlighed kan beregnes ved den reciprokke værdi af det antal observationer der bekræfter hypotesen. E.g. hvis vi har observeret Solen stå op 1.000.000 gange, så er sandsynligheden for at den vil stå op i morgen 1/1.000.000.

Omvendt, hvis vi har observeret en spand falde ned når den blev sluppet i luften 100 gange, så er sandligheden for at den vil gøre det næste gang 1/100 el. 100-1.

Indvendinger og problemer

Der er mange gode indvendinger imod denne metode og jeg hævder ikke at kunne besvare dem alle tilfredsstillende. Jeg anser denne teori for at være et ‘work in progress’, som alt andet filosofi.

1. Hvad med alle andre typer hypoteser, som ikke er universelt bekræftende?

Som nævnt ovenover, så er dette arbejde ikke færdiggjort. Jeg starter med den simpleste form for hypotese2, og hvis metoden er brugbar for denne, så kan den muligvis også bruges for andre (avancerede) hypoteser og el. teorier.

2. Hvorfor den reciprokke værdi af antal observationer?

Jeg laver den antagelse, at det samlede antal observationer vi har lavet repræsenterer alle mulige observationer af det observerede fænomen. Derefter antager jeg, at det næste udfald bliver negativt for hypotesen og regner derfor på sandsynligheden for at dette udfald sker. Bemærk i øvrigt, at en enkelt negativ observation ikke er nok til at falsificere en hypotese som har en stor mængde observationer bag sig, thi det ville være mere sandsynligt at observationen var fejlagtig end at alle tidligere observationer var fejlagtige. Alternativt kunne der være tale om en situation hvor noget sker meget sjældent, men så bevæger vi os væk fra universelt bekræftende hypoteser som er det vi beskæftiger os med her.

1Problemer med aksiomer, thi de er ikke begrundede og al vor viden bygges på disse. Hvis der ses bort fra aksiomer så kan definitionen godt anvendes.

2Det slår mig som den simpleste, men det er uvist efter hvilken, hvis nogen, metode det er vurderet efter. Det bør jeg tage op senere.