Uærlig argumentation

Af Emil Kirkegaard

Jeg vil her forsøge at vise forskellen mellem overtalelse og overbevisning samt vise et par teknikker, som man uærligt kan bruge til at overtale folk med.

Overbevise kontra overtale

Lad os først starte med at skelne imellem at overbevise nogen og at overtale nogen.

Når man overbeviser nogen, så er det fordi, ens argumenter beviser noget for personen, og personen derefter skifter holdning. Når man overtaler nogen, så får man dem til at skifte holdning uden at appellere til fornuft. Som du måske har bemærket, styres de fleste jævne mennesker ikke af deres fornuft men af deres følelser. Det bevirker naturligvis, at de er sværere at overbevise men nemme at overtale. Citatet her illustrerer min pointe:

“Jeg bruger følelser for de mange og reserverer fornuft for de få.” – Hitler

(egen oversættelse fra1)

Appel til forsvar

Det er ikke helt tilfældigt, at det er en diktator, som har udtalt følgende. Det er jo netop vigtigt for personer, der enten har magten eller gerne vil have magten, at få pøblen over på sin side. Givet at vi ved, at pøblen bliver overtalt af følelser og dermed de simple værdier, så kan vi hurtigt finde måder at overtale dem på. Et godt eksempel herpå er, når amerikanske politikere, især George W. Bush, vil have os til at tro, at USA er under angreb, og at det derfor er i orden at forsvare sig. Det stammer naturligvis fra, at pøblen mener, at det er mere moralsk at forsvare sig i modsætning til at angribe. Du husker vel dengang, USA ville overtale verden til at angribe Irak med den begrundelse, at de havde masse ødelæggelses våben – altså: de truede os andre, derfor må vi godt gengælde.

Derfor kan vi så slutte os til, at hvis man vil overtale pøblen, skal man appellere til forsvar.

Appel til samfundets hellige ord

Et andet trick til at overtale folk er at opstille såkaldte straw man2 argumenter og så appellere til hellige ord.

Modstandere af evolution vil typisk forsøge på dette. Betragt følgende eksempel:

Tilhængere af evolution siger, at livet er tilfældigt. Det er naturligvis ikke tilfældigt, derfor er evolution forkert (og derfor er det hele blevet skabt af Gud).

Her ændrer kreationisten biologens holdning til noget absurd, for derefter at modbevise det. Argumentet er selvfølgelig både ugyldigt og uholdbart, men da pøblen sjældent har en basal viden om naturvidenskab, kan de ikke se at kreationisten opstiller en straw man.

Et andet eksempel er fra filmen “Thank you for smoking”:

Nick Naylor: -Okay, lad os sige, at du forsvarer chokolade, og jeg forsvarer vanille. Hvis jeg så siger til dig: “Vanille er den bedste is-smag”, ville du sige:

Joey Taylor: Nej, det er chokolade.

Nick Naylor: Præcis, men du kan ikke vinde det argument, så jeg spørger dig: Så du mener at chokolade er alfa og omega?

Joey Taylor: Det er den bedste is. Jeg ville ikke bestille noget andet.

Nick Naylor: Nåh! Så chokolade er det eneste for dig?

Joey Taylor: Ja, chokolade er det eneste, jeg behøver.

Nick Naylor: Men jeg behøver mere end chokolade og af den grund, behøver jeg mere end vanille. Jeg tror på, at vi behøver frihed og valg, når det kommer til vores is, og dét, Joey Naylor, dét er definitionen på frihed.

(oversat fra 3 af Jens Arhøj)

Det ses her, at NN laver en straw man på JT, da JT siger, at han kun behøver chokolade, hvorefter NN tolker det sådan, at JT siger, at han kun behøver chokolade på globalt plan, ergo, at han ikke behøver frihed. Da frihed er et af dette samfunds (og samfundet i filmen, USA) hellige ord, er det let at angribe den anden for at ville fjerne det. Imidlertid er det jo ikke det, JT mener, da han siger, at han kun behøver chokolade. NN appellerede altså til samfundets hellige ord vha. en straw man.

Appel til skyldfølelse

En metode som af og til bruges ubevidst er “gitar” metoden. Metoden, som er navngivet af min mor, Hanne Kirkegaard, går ud på, at person A giver person B en gave. Derefter kræver person A et eller andet af B. Hvis B ikke giver efter for A’s krav, så vil B blive ramt af skyldfølelse, for A gav jo B en gave. Dette trick virker ved at udnytte en indbygget moralsk tanke om fairness, som de fleste mennesker har. Det moralske aksiom kaldes for “noget for noget”-princippet. Det smarte ved metoden er, at A kan give B en ting, som B ikke har spurgt om for derefter at kræve, at B er enig med A i en eller anden situation. Det er tydeligt, at A styrer hele processen. Derefter kaldes den meget belejligt “Gitar”, eller “give-tage”-metoden, fordi man giver en gave for så at vælge, hvad modtageren skal give tilbage. Dermed er det en appel til skyldfølelse.

1http://www.brainyquote.com/quotes/authors/a/adolf_hitler.html

2http://en.wikipedia.org/wiki/Straw_man

3http://www.imdb.com/title/tt0427944/quotes