I min første artikel lavede jeg følgende argument imod en guddom:
P1. Hvis gud findes, så er han god, almægtig og alvidende.
P2. Gud er ansvarlig for alt der findes.
P3. En god agent kan ikke bevidst forårsage lidelser, hvis det kan undgås.
P4. Der findes lidelser og det kan undgås.
C1. Gud er ansvarlig for lidelser. (P2, P4)
C2. Gud er ikke god. (C1, P3)
C3. Gud findes ikke. (P1, C2)
Jeg har dog opdaget et problem med mit argument. Præmis tre hævder at en god agent ikke bevidst kan forårsage lidelser, hvis det kan undgås, men dette er falsk. En god agent kan måske godt forårsage (en omnipotent kan i hvert fald), men den vil ikke. Jeg sluttede derfra fra at gud ikke ville, til at han ikke kunne.
A. Antag at en god, almægtig og alvidende gud findes.
P1. Hvis gud findes, så er gud ansvarlig for alt der findes.
C1. Gud er ansvarlig for alt der findes. (A, P1)
P2. Der findes lidelse.
C2. Gud er ansvarlig for lidelse. (C1, P1)
P3. Hvis gud er ansvarlig for lidelse så er gud ikke god.
C3. Gud er ikke god. (C2, P3)
C4. Selvmodsigelse. Gud findes ikke. (P1, C3)
Dette forbedrede argumenter undgår problemet i det første argument. Jeg vil kort diskutere påstandene i argumentet.
A. Antag at en god, almægtig og alvidende gud findes.
Dette argument fungerer ved at lave en antagelse og konkludere at den antagelse fører til en selvmodsigelse, og derfor må være falsk. Jeg er i øvrigt stoppet med at diskutere den kristne guddom, og i stedet fokusere på den filosofiske teisme.
P1. Hvis gud findes, så er gud ansvarlig for alt der findes.
Ansvarlig implicerer etik. For simpelhed kan vi antage at man enten kan vælge pligtetik eller konsekvensetik. Jeg vil vise at gud er ansvarlig uanset hvilken man vælger.
1. Med konsekvensetik er man ansvarlig for de ting man forårsager, da gud forårsagede lidelse, så er gud ansvarlig for lidelse.
2. Med pligtetik er man ansvarlig hvis man ønskede at forårsage lidelser. Verden er præcis som gud ønskede den, thi han vidste præcis hvad hans handlinger ville medføre og han gjorde det ikke forkert, thi han er almægtig. Ergo ønskede gud at forårsage lidelse og er derfor ansvarlig for dem.
P2. Der findes lidelse.
Empirisk sandhed.
P3. Hvis gud er ansvarlig for lidelse så er gud ikke god.
Man kunne indvende at gud ikke gjorde det med vilje, men dette er i strid med hans alvidenhed og almægtighed.
Nødvendigt onde
Man kan indvende at lidelse er et nødvendigt onde, dvs. noget som er logisk nødvendigt. Dette flytter bevisbyrden over på personen der indvender det, han skal vise at det er et nødvendigt onde.