Angra Mainyu har inspireret mig til at konstruere et meget smart argument imod syntesen af perfekt moralsk og omnipotens.

Lad os definere et moralsk perfekt væsen til at være et væsen der altid vil gøre den rigtigste handling.

Lad os antage, at der findes gode handlinger, onde handlinger og handlinger der ikke har noget med moral at gøre–moralsk irrelevante handlinger.

Hvis vi antager ud fra guds omnipotens at gud kan gøre noget ondt (◊Oh). Derfor ved vi, at der er mindst en mulig verden hvor gud gør noget ondt. Hvis gud gør noget ondt og gud altid gør den mest korrekte moralske handling, så ved vi, at det ikke var muligt for gud at gøre noget godt eller noget moralsk irrelevant(¬◊Gh og ¬◊Ih) . Men gud er omnipotent, og derfor kan han gøre en moralsk god eller irrelevant handling (◊Gh og ◊Ih). Vi er dermed havnet i en selvmodsigelse, derfor må mindst et præmis være falsk.

Lad os stille argumentet bedre op:

  1. Antag at gud findes.
  2. Hvis gud findes, så er han omnipotent og moralsk perfekt i alle verdener hvor han er.
  3. Hvis gud er omnipotent, så kan han gøre noget ondt.
  4. Ergo, Gud kan gøre noget ondt. (2, 3)
  5. Ergo, Der findes en mulig verden (w) hvor gud gør noget ondt. (4)
  6. Gud gør altid den bedste moralske handling.
  7. Ergo, der findes en mulig verden (w) hvor den bedste moralske handling er at gøre noget ondt. (5, 6)
  8. Ergo, der findes en mulig verden (w) hvor gud ikke kan gøre gode og moralsk irrelevante handlinger. (7)
  9. Hvis gud er omnipotent i en mulig verden (w), så kan han gøre gode og moralsk irrelevante handlinger.
  10. Gud kan gøre gode og moralsk irrelevante handlinger i en mulig verden (w). (2)
  11. Modsigelse mellem (8) og (10). Antagelsen er forkert.